Cookie-kaos rammer danskerne på nettet

Fra 25. maj skal danskerne kunne sige nej til, at de netsider, man besøger, lægger små spor på ens computer eller mobiltelefon. Der er frygt for, at tiden er for knap, og at man rent teknisk ikke kan styre udviklingen.

Alle danske netsteder skal fra 25. mak oplyse om, hvordan de bruger cookies, som de fleste internetprogrammer som standard acceptere at modtage. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De holder øje med dig - på din egen computer og din egen mobiltelefon. Men om blot 54 dage skal alle danskere sige ja eller nej til, om de fortsat må det. Det bliver et rent kaos, lyder alle forudsigelser.

Det handler om cookies (»småkager«), små maskingenererede tekststumper, der sikrer, at man får de dele af et netsted vist, som man hyppigst besøger, så man sparer klik, men som samtidig kan misbruges til at afsløre ens vaner, interesser m.m.

Fra 25. maj skal alle danske netsteder oplyse om, hvordan de bruger de cookies, som de fleste internetprogrammer som standard accepterer at modtage. Samtidig skal forbrugerne kunne fravælge dem. Reglerne skal styrke privatlivets fred og sikre, at brugeren ved, hvad netsteder lagrer af information på ens computer og telefon. Reglerne vil gælde alle netsteder, uanset om de har ».dk«, ».com« eller f.eks. ».eu« som efternavn.

Det bliver en jungle

Men der findes ingen vejledning om, hvad netsteder skal gøre for at overholde loven.

»De nye regler indføres så hurtigt, at forbrugerne bliver ramt af et virvar af forskellige løsninger, der informerer om cookies. Tusindvis af hjemmesider risikerer samtidig at blive ulovlige, og det bliver en jungle for forbrugerne at surfe på nettet, fordi det skaber mere forvirring end oplysning til forbrugerne,« siger Jane Eis Larsen, direktør i brancheforeningen IT-Branchen, der samler de danske IT-virksomheder.

Hun kalder det »urimeligt«, at der så kort tid forinden ikke findes en ordentlig vejledning fra myndighederne. Men hun er enig i, at forbrugerne nemt skal kunne fravælge cookies og få klarhed over, hvilke cookies de får på deres computer eller telefon.

»Men tidsfristen er helt urimeligt kort,« siger Jane Eis Larsen.

Ikke en ny WTO-runde, tak

Foreningen af Danske Internet-Medier (FDIM), der repræsenterer de største danske netsteder, har også svære problemer med de nye krav og har derfor lavet et netsted, hvor det forklares, hvad cookies gør, og hvordan man forholder sig til dem, herunder sætter sit internetprogram op til at afvise dem. Men når man besøger www.minecookies.org, får man ti cookies, inden man ser forsiden ...

Direktør Morten Helveg Petersen erkender, at det er svært.

»Det får kæmpe konsekvenser for måden at bruge nettet på. Man skal jo f.eks. placere en cookie for at vise, at man gerne vil afstå fra at modtage cookies! Dette er et konstruktivt forsøg på at skabe en brancheløsning. Ellers risikerer man jo at skulle redegøre for enhver cookie,« siger han.

Men er det ikke også rimeligt, at man som forbruger ved, hvad man modtager fra jer?

»Det bliver jo en forhandlingsrunde à la WTO-aftalerne om international handel. Mig bekendt kan det teknisk slet ikke lade sig gøre at sige præcis, hvad cookien gør. Men hvis man er utryg, kan man slå det fra. Man skal bare være opmærksom på, at konsekvensen kan blive, at noget ikke kan lade sig gøre. Det vigtige for os er at være konstruktive og tage initiativ i forhold til denne utrolige jungle,« siger Morten Helveg Petersen, der efterlyser både ris og ros.

Han fremhæver, at Danmark er længst fremme i EU, og at FDIMs internationale samarbejdsorganisation anbefaler den danske model i Europa.

»Har været ulovligt længe«

Hele balladen undrer dog direktør Mikael Hertig fra IT-sikkerhedsfirmaet Nensome. For allerede i 2002 vedtog EU et teledirektiv, som alle burde have kendt til - og brugt - siden da. Det foreskriver, at der ikke må lægges noget som helst på andres udstyr uden vedkommendes samtykke.

»Der skal gives en sandfærdig, fyldestgørende forklaring på, hvad cookien gør, og brugeren skal kunne forstå det, så han kan tage stilling. Så meningen med at sætte lovinitia­tivet i gang med den lange forsinkelse skal helt klart være at opnå, at den trafik, der har været ulovlig hele tiden, bringes til ophør inden for overskuelig tid. Det har ikke været meningen at legalisere forretningsmodeller, der krænker privatlivets fred i det længere løb,« mener direktør Mikael Hertig.

Danske Regioner udtrykker »bekymring for, om bekendtgørelsen lader sig håndhæve i praksis, og at der reelt kan findes tekniske løsninger, der understøtter bekendtgørelsen uden at hæmme den lovlige anvendelse af internettet«. Og andre fremhæver, at det vil ændre på konkurrenceforholdene, hvis de danske regler ikke er identiske med, hvad de andre EU-lande vil indføre.

Høringsfristen udløb 1. april. IT- og Telestyrelsen bearbejder nu høringssvarene.