Connie Hedegaard: »Vi skal skabe incitament«

EUs klimakommissær Connie Hedegaard. Arkivfoto: Karim Jaafar Fold sammen
Læs mere
Foto: KARIM JAAFAR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske eksport af grøn teknologi til Europa falder – hvad er det et udtryk for?

»Vi har haft finanskrise, og så mangler Europa et stærkt prissignal omkring CO2-kvoterne. Det er klart, at når prisen for at udlede CO2 er faldet dramatisk, er der ikke det samme incitament for at foretage de nødvendige investeringer i grøn energi. Det her er et godt eksempel på, hvorfor vi skal have styr på kvotepriserne. Det handler ikke om at skabe et system, men at skabe incitament til, at EU bevæger sig i rette retning«.

Hvor skadelig er den usikkerhed , som de danske virksomheder oplever på det europæiske marked?

»Jeg mener ikke, at billedet er helt sort og hvidt. Investeringerne i vedvarende energi fortsætter. Det ikke fordi, der ikke sker noget, men der må gerne ske endnu mere. Jo mere, vi får styr på kvoter og sat konkrete mål for hvor vi skal hen i EU, jo bedre. Nogle kan undre sig over, at når vi har svært ved at klare til dagen og vejen i øjeblikket, hvorfor det så er nødvendigt at se mere end 30 år frem. Den 27. marts går vi i gang i EU med at diskutere, hvilke mål vi stiller op og starter en proces frem mod 2030. Der er behov for, at alle medlemslande deltager og bakker op.«

Er den grønne omstilling på retræte?

»Havde der ikke været en krise, var det her gået hurtigere. Før krisen var der ingen grænser for, hvor stort et fokus, der var. Men vi må konstatere, at når krisen kommer, går ingen fri. Men når det er sagt, og hvis vi ser på EUs plan, så har sektorerne inden for vedvarende energi klaret sig godt og har øget beskæftigelsen. Klimaet går ikke væk, fordi vi har en krise nu.