Forbrugerne, der er tilknyttet en halv snes gasfyrede kraftvarmeværker på Sjælland, har i nogle år betalt alt for høje priser for varmen. Det gælder bl.a. forbrugerne i Hjortekær, Slagslunde og Skævinge i Nordsjælland og Præstø i Sydøstsjælland. De urimelige priser har Energitilsynet netop påtalt over for varmeleverandøren, den tyske energigigant E.ON.

Påtalen får fuld politisk opbakning fra den ansvarlige minister, Connie Hedegaard (K). Der er eksempler på, at 199 forbrugere under E.ONs kraftvarmeværk i Hjortekær hver har måttet betale 33.000 kr. om året for at få leveret varme til deres huse.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard er blevet vred. Så vred, at hun truer direkte med lovindgreb mod E.ON og andre genstridige energiselskaber for at sikre gennemskuelige og rimelige forbrugerpriser på landets små decentrale kraftvarmeværker. Foreløbige udgang på balladen er, at ministeren lover forbrugerne rimelige og gennemskuelige priser.

Hendes udmelding kommer i kølvandet på en opsigtsvækkende påtale fra Energitilsynet over for E.ON Danmark, der er del af det verdensomspændende og store børsnoterede tyske energiselskab E.ON.

»Det er vigtigt, at forbrugerne ikke betaler unødvendige omkostninger og at prisfastsættelsen er gennemskuelig. Hvis det er nødvendigt med en lovændring, er jeg parat til det,« siger Klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Oprydning
E.ON nærmest undskylder og ønsker en mindelig politisk løsning på sagen.

Flere af de små værker har ned til 90 kunder. Det giver en meget dårlig økonomi med sådanne enheder på grund af de lange strækninger med fjernvarmerør ud til spredt bebyggelse, hvor der er varmetab på op til 50 procent. Ydermere er varmeværkerne ofte bygget alt for store. De alt for få kunder, der er, skal nødvendigvis betale omkostningerne, herunder tidligere års underdækning af udgifterne, som er opstået under den tidligere ejer NESAs ejerskab, mener E.ON.

»Vi købte i 2005 bl.a. en halv snes såkaldte barmarksværker fra NESA. Her havde hver varmekunde i nogle år havde betalt faste omkostninger på 500 kr. om måneden, men det var langt under de reelle, faste omkostninger. Vi har ryddet op og hævet priserne. Når kunderne pludselig skal betale faste omkostninger på 4.500 kr. om måneden, er det klart, at de bliver sure, « siger administrerende direktør Jørn Bue Madsen fra E.ON.

Urimelig prispolitik
E.ON Danmark ejer og administrerer 65 varmeværker med små 4.000 forbrugere på Sjælland. Energitilsynet har påtalt, at de faste udgifter i et enkelt varmeværk med et hug er hævet til at udgøre 56 procent af varmeregningen. Tilsynet finder det ikke rimeligt, at E.ON indregner underskud fra den tidligere ejer, i varmeprisen, fordi NESA solgte varmen til en aftalt pris til forbrugerne.

Tilsynet konkluderer derfor, at dele af E.ONs prispolitik har været urimelig eller i strid med loven. Selskabet har fået påbud om at sænke sine priser og ændre sine leveringsvilkår. Tilsynet kalder E.ONs prisfastsættelse for uigennemskuelig.

»Energitilsynets udmelding viser, at varmeforsyningsloven virker efter hensigten og beskytter forbrugerne. De for høje varmepriser skyldes en forkert prispolitik af E.ON. De varmeforbrugere, der har betalt for meget, kan nu se frem til at få penge tilbage,« siger Connie Hedegaard.

Giver sig ikke
Administrerende direktør Jørn Bue Madsen appellerer til forståelse fra politikerne i regeringen og Christiansborg.

Hovedparten af kunderne hos E.ON er godt tilfredse, siger han. Problemet er en halv snes værker, de såkaldte »barmarksværker« med meget store faste omkostninger, som blev bygget landet over i Svend Aukens (S) tid som miljø- og energiminister.

»Jeg er enig med Connie Hedegaard i, at forbrugerne ikke skal betale urimelige omkostninger. Vi opfylder selvfølgelig loven. Men vi håber på en politisk opbakning til en løsning på det her i lighed med løsningen for en række private og kommunale kraftvarmeværker. De fik for nogle år siden 250 millioner kr. fra staten,« siger direktør Jørn Bue Madsen.

E.ON lægger sig dog ikke ned. E.ON vil undersøge mulighederne for at appellere påtalen fra Energitilsynet til Energiklagenævnet og eventuelt senere gå til domstolene.