Computerproducent tilbagetrækker 300.000 computere

Læs mere
Fold sammen

. En løs skrue betyder, at computerproducenten Lenovo må trække cirka 5414 computere tilbage i Danmark.

Globalt drejer det sig om cirka 300.000 bærbare computere af modellen ThinkPad X1 Carbon 5. generation, som er produceret mellem december 2016 og oktober 2017. Det skriver Computerworld.

Lenovo har opdaget, at der i disse bærbare computere kan være en skrue løs. Fejlen kan potentielt føre til overophedning, som udgør en brandfare.

Ifølge Lenovo er det kun få kunder, der på nuværende tidspunkt har meldt om overophedning.

- Lenovo har modtaget tre kundeindberetninger om overophedninger, som har resulteret i skade på computeren. Computere, der er produceret i november 2017 og efter, er ikke omfattet, oplyser Lenovo til Computerworld.

/ritzau/