Computerfirma advarer om defekte batterier

Formodninger om permanente skader får nu computerproducenten Lenovo til at tilbyde kunderne, at bytte batterier, der er solgt sammen med visse af virksomhedens bærbare computere.

Det er ikke første gang, Lenovo har problemer med sine batterier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kiyoshi Ota, Reuters
Batterier fra produktlinien ThinkPad kan indeholde fejl, oplyser Lenovo. Firmaet tilbyder derfor gratis at udskifte de defekte batterier.

Brugerne kan køre et diagnosticeringsværktøj for at finde ud af, om deres batterier viser nogle af disse symptomer. Værktøj kan downloades fra Lenovos support-site. Hvis det indikerer, at batteriet enten er skadet, viser pludselige fald i ladning eller ikke kan genoplades, kan det være nødvendigt at udskifte det, skriver computerworld.dk

Lenovo understreger, at der ikke er tale om en tilbagekaldelse, men i stedet en udvidelse af garantien, for de berørte batterier.

Skete også i 2007
Det er ikke første gang, der er problemer med Lenovos batterier. I 2007 pålagde U.S. Consumer Product Safety Commission virksomheden at tilbagekalde 100.000 ThinkPad-batterier, der var i fare for at overophede og bryde i brand. De batterier var produceret af Sanyo Electric Co. Ltd., skriver computerworld.dk.

På Lenovos support-site kan man læse, at kunderne skal frygte for sikkerheden omkring deres computer:

"Problemet udgør ingen sikkerhedsfare," skriver Lenovo.