Comeback til bankdirektører af den gamle skole i Danske Bank og Nordea

Både Danske Bank og Nordea sætter nye toplederhold efter skandaler og historisk dårligt omdømme. Nu handler det om ro, stabilitet og møjsommelig genopbygning af tillid. Derfor er der igen bud efter bankdirektører af den gamle skole.

Frank Vang-Jensen er bankdirektør af den gamle skole. Nu som topchef for Nordens største bank, Nordea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Både Danske Bank og Nordea har sat et nyt toplederhold. Overskriften på disse skift er: Stabilitet, stabilitet og stabilitet.

Et klart signal om, at begge storbanker hastigt er på vej bort fra smarte, hurtige løsninger. Troværdigheden skal op, tilliden genvindes. Innovationen skal op i tempo. Først og fremmest på det digitale område, ikke med nye, fancy og komplicerede finansprodukter.

En hollænder som topchef i Danske Bank, Chris Vogelzang, og en dansker som topchef i Nordea, Frank Vang-Jensen. Efter nogle turbulente år med alt for mange skandaler og skuffelser er opdraget fra hovedaktionærer og bestyrelser at skabe ro. Først og fremmest ro. Og så derudover skrue ned for omkostningerne, trin for trin.

»Problemet er bare, at timingen for fyringsrunder i tusindvis ikke er der.«


Spørgsmålet er imidlertid, hvor hårdt Danske Bank og Nordea kan dreje på den skrue. Ingen tvivl om, at aktiemarkedet ville juble, hvis bankerne annoncerede store fyringsrunder i tusindvis og filiallukninger. Problemet er bare, at timingen ikke er der. Der ville sandsynligvis lyde et ramaskrig, ikke mindst på Christiansborg, hvis de skandaleombruste storbanker skærer så voldsomt i medarbejderskaren.

Begge topchefer har oplevet en omtumlet tilværelse. Frank Vang-Jensen blev fyret som topchef i Svenska Handelsbanken så sent som i 2016. Han havde en forkert ledelsesstil, lød dommen fra en forvirret formand i Handelsbanken, Pär Boman. Vang-Jensen var for meget bankmand af den gamle skole, lød dommen – dengang.

Efter Frank Vang-Jensen havde sundet sig i nogen tid, dukkede han op som direktør i Nordea i 2017. Hurtigt steg han i graderne, kom i direktionen, og nu sidder den 52-årige Vang-Jensen som ny topchef for Nordens absolut største bank.

Det er næppe forkert at antage, at det, Vang-Jensen blev fyret for i Handelsbanken – at være for meget af den gamle bankskole – netop er det, der har bragt ham frem som øverste chef i Nordea. Bankerne skriger i den grad på topchefer af »den gamle skole«.

»Bankerne skriger i den grad på topchefer af »den gamle skole«.«


På blot to til tre år er profilen på en bankdirektør vendt 180 grader. Lidt forenklet sagt handler det om at komme tilbage til de dyder, der karakteriserede tidligere bankdirektører, som eksempelvis Knud Sørensen i Danske Bank og de to tidligere Nordea-bankdirektører Lars-Göran Nordström og Peter Schütze.

Også Chris Vogelzang har oplevet at blive vejet – og fundet for let. Han var for nogle år siden på tale som topchef i den hollandske ABN Amro, men tabte opgøret og forlod herefter ABN. Vogelzang har blot været i Danske Bank nogle måneder og sætter altså nu sit eget hold. Tre direktionsmedlemmer stopper, to nye kommer ind, og Jacob Aarup-Andersen synes at være skubbet en tak opad i hierarkiet.

Det er ikke bare på topchefposterne, der er nye ansigter i Danske Bank og Nordea. Karsten Dybvad overtog formandsposten i Danske Bank i december 2018 efter dramaet med den tidligere formand, Ole Andersen, der reelt blev fyret af storaktionæren A.P. Møller Holding. Dybvads opgave er at genskabe tilliden til banken, og derfor er signalet til direktionen ro på nu.

Også Nordea har skiftet på formandsposten. Den mangeårige, temperamentsfulde og profitjagende Björn Wahlroos overlod for halvandet år siden formandskasketten til sin tro væbner, Torbjörn Magnusson. Det nye team i Nordea, Magnusson og Vang-Jensen, er ikke så kulørte i deres ledelsesstil, nogle vil kalde dem kedelige, det er mere det lange seje træk, der er i højsædet. Stabiliteten.

Jeg tvivler på, at hverken Vogelzang eller Vang-Jensen vil kaste sig ud i samfundsdebatten. Det bliver i langt højere grad »show it, don't tell it«. Det bliver arbejde på de indre linjer og et tonstungt arbejde med de mange, forventede retssager, der kan komme.

De to storbanker står begge over for nogle enorme opgaver. Ud over skandalerne, som har tæret så voldsomt på bankernes omdømme, er bankerne også kastet ud i noget, der kan ende i en indtjeningskrise. Det betyder, at omkostningerne både i Danske Bank og Nordea skal have et gevaldigt tryk nedad. Men altså næppe i nogle hidsige ryk, mere besparelser trin for trin.

Set udefra kan det være svært at forstå, at bankerne risikerer at blive kastet ud i en indtjeningskrise. Er der måske ikke fortsat store milliardoverskud i bankerne? Er tabene på kunderne ikke rekordlave?

Jo, der er fortsat milliarder på bundlinjen, men ofte glemmes det, at de nordiske banker efterhånden har en størrelse, der gør, at der skal så meget kapital til, at afkastet til investorerne skrumper. Derfor har vi set aktiekurserne både hos Nordea og Danske Bank styrtdykke de seneste et til to år.

Den store balanceakt for både Chris Vogelzang og Frank Vang-Jensen er at kæle for aktionærerne, genoprette bankernes tillid i samfundet og ikke provokere politikerne på Christiansborg. Det er såmænd bare udfordringen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Balanceakten går på at kæle for aktionærerne og genoprette bankernes tillid – samtidigt.«