Comcast-bud på Sky godtages af Storbritannien

Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS. Sky News' logo i Isleworth, London.
Læs mere
Fold sammen

Storbritanniens regering har velsignet Comcasts bud på tv-selskabet Sky og giver dermed 21st Century Fox grønt lys til at komme med et modbud.

Det skriver The Wall Street Journal.

21st Century Fox' bestyrelsesformand, Rupert Murdoch, der ejer 39 pct. af Skys aktier, tilbød i 2016 16 mia. dollar (101,5 mia. kr.) for de resterende aktier, men de britiske myndigheder valgte at putte tilbuddet under nøje evaluering.

I stedet har Rupert Murdoch gået med til at sælge en stor del af sine 21st Century Fox-aktier og heriblandt aktierne i Sky til Disney for 52 mia. dollar.

På den anden side af forhandlingsbordet sidder Comcast, der i februar tilbød 30 mia. dollar for Sky. I maj udtalte Comcast, at selskabet var ved at gøre klar til et kontant tilbud på en bred samling af 21st Century Fox' aktiver, som Disney allerede havde accepteret som en del af deres handel.

Den britiske kulturminister, Matt Hancock, fortalte tirsdag, at regeringen ikke havde nogle indsigelser mod Comcasts bud på Sky. Matt Hancock forklarede, at det at stille sig i vejen for en handel ikke er hans foretrukne tilgang til tingene.

Budkrigen på Sky er en del af en større kamp mellem Comcast og Disney om en større samling af 21st Century Fox' aktiver, som begge selskaber higer efter.

/ritzau/FINANS