Taxachaufføren er begejstret. Fuldstændig som politikere, organisationsfolk og investorer, der gang på gang fremhæver Coloplast som et eksempel til efterfølgelse.

På den korte tur fra Humlebæk Station til Holtedam i udkanten af den nordsjællandske provinsby kalder han flere gange Coloplast for »en god virksomhed«. Ikke så meget fordi virksomhedens medarbejdere og besøgende er gode kunder. Faktisk er det hans indtryk, at de »også går og sparer lidt« ude hos Coloplast. Men fordi virksomheden vokser og skaber arbejdspladser. Og det er jo godt for landet.

At Coloplast vokser, er der ingen tvivl om. Siden 2008 er virksomhedens omsætning vokset med en tredjedel til 11,6 milliarder kr., mens driftsoverskuddet er vokset med næsten 90 pct., og overskuddet efter skat er tredoblet.

Men det med arbejdspladserne er der mere delte meninger om. For ser man på de tørre tal, er antallet af arbejdspladser faldet i Danmark, mens Coloplast har skabt arbejdspladser i udlandet ved at flytte produktionen ud.

Siden 2008 har Coloplast skabt godt 700 arbejdspladser og beskæftigede ved udgangen af 2013 knap 8.150 medarbejdere. Men tallet dækker over, at der er nedlagt knap 1.000 arbejdspladser i Danmark og skabt godt 1.700 i udlandet – ikke mindst på grund af udflytning af produktion til Ungarn.

For Coloplast har det været en nødvendig udvikling. Selskabet mærker lige som mange andre danske virksomheder den hede ånde i nakken fra Kina, hvis virksomheder og ingeniører er blevet så dygtige, at de godt kan finde ud af at producere traditionelt plasticudstyr til medicinsk brug langt billigere, end Coloplast ville kunne gøre det i Danmark.

Coloplasts svar på udviklingen har været at omorganisere virksomheden, så den får en optimal placering i den nye globale arbejdsdeling og satse på at lammetæve konkurrenterne med revolutionerende nye produkter inden for katedre og stomiposer.

Ser man på nøgletallene, ser det ud til at virke. Det er derfor Berlingske denne onsdag formiddag træder ind i receptionen hos Coloplast. Vi vil gerne finde ud af, hvad det er for et Columbus-æg, Coloplast har fundet, og som har sikret selskabet en plads i den danske erhvervselite, selv om omsætningen hverken når Novo Nordisk eller Mærsks højder endnu.

Mens vi venter i receptionen i den let slidte og småplettede orange sofa, der bekræfter taxachaufførens indtryk af sparsommelighed, er der udsigt til det, der må betegnes som det foreløbige højdepunktet i Colo-plasts strategi: En overdimentioneret model af noget, der ligner en gråorange støvsuger pose. Det er en model af Coloplasts nyeste satsning, stomiposen New Sensura Mio, som selskabet netop nu lancerer i foreløbigt 13 lande verden over i det, der er den største lancering i selskabets historie.

Stomiposen er det ultimative eksempel på hemmeligheden bag Coloplasts succes, nemlig at være i stand til at udvikle produkter, som er med til at ændre ikke kun patienter og sundhedspersonale, men hele branchens opfattelse af, hvad medicinske hjælpemidler er.

»Vi bevæger os fra at være teknologidrevne til at være mere designdrevne. Vi har et mere blødt fokus. Vi dropper ikke det teknologidrevne og funktionaliteten, men vi bygger et nyt lag på. Det er et konkurrenceparameter, hvor vi endnu en gang rykker foran konkurrenterne.«

Sådan lyder det, når vores vært, industriel designer Jacob Bendix, forsøger at sætte ord på, hvad det er der sker i Coloplast.

Den snedkeruddannede designekspert, klædt i gråt, med gråt hår i moderigtig frisure (det er naturligt gråt, understreger han), er som noget helt nyt hos Coloplast blevet sat i spidsen for lanceringskampagnen. Han rejser netop nu verden rundt for at fortælle historien om den nye stomipose.

Umiddelbart kan det være svært at hidse sig op over en ny, grå stomipose. Men når man ser den ved siden af de gamle modeller og får en forklaring på, hvorfor den ser ud, som den gør, begynder det at dæmre. Det handler om diskretion, om at undgå sygeliggørelse og måske også lidt om at være sexet trods en tabubelagt sygdom.

Det handler om forskellen på god gammeldags hudfarve og en nyudviklet grå farve, som Coloplast forventer at få patent på i løbet af kort tid.

Jacob Bendix, der kom til Coloplast for tre år siden, har sammen med resten af Colo-plasts designerteam brugt et halvt år af sin tid hos medicovirksomheden på at studere og dokumentere farven grå med overraskende resultater. Ud af det er kommet en »ærlig« stomipose med det, Jacob Bendix kalder »et cool mindset«.

Væk er den gamle »hudfarve« og et non-woven-materiale, der minder om hospitalskitler og bleer. Og ind er kommet en grå stomipose med lige linjer og i det samme stof, som jakkefor er lavet af.

»Den umiddelbare logik bag den gamle hudfarve var egentlig ret enkel. En hudfarvet pose på hud må være nem at skjule. Derfor har man traditionelt i branchen valgt denne farve. Men det viste sig, at den i virkeligheden havde den modsatte effekt,« siger Jakob Bendix.

Ikke kun giver hudfarven genskær og skaber skygger, så den faktisk ikke er særlig diskret under en hvid skjorte, men hudfarve giver ifølge Jacob Bendix også associationer til gammeldags proteser, sygdom og et mislykket forsøg på at skjule sit handicap.

Derfor gik Jacob Bendix på jagt efter den perfekte grå farve. I første omgang bevæbnet med spraymaling og indmaden af tusher.

»Vi lavede praktiske afprøvninger, hvor vi eksperimenterede, men vi lavede også noget teori. For skulle vi kunne overbevise ikke bare organisationen i Coloplast, men hele branchen om, at stomiposer ikke længere skal være hudfarvede, måtte vi have dokumentationen i orden,« siger Jacob Bendix.

Det, han fandt ud af efter et halvt års studier, var, at det var en varm grå tone, der var mest diskret mod huden.

»Vi tog ud og farvemålte mennesker med forskellig herkomst og forskellig hudfarve, og vi fandt ud af, at vi alle sammen er orange. Ikke stærk orange, men en tone af det, og overraskende nok er det uanset, hvem man er, nogenlunde den samme orange tone. Der er bare forskel på, hvor lys og mørk den er,« fortæller Jacob Bendix.

»På den måde fik vi dokumenteret, hvorfor denne farve er den mest diskrete i verdenen. Hvor usædvanligt og morsomt det end lyder, har vi søgt patent, fordi det har nyhedsværdi og opfinderhøjde.«

Selv om salgstallene for den nye stomipose først tikker ind i de kommende kvartaler, er posen allerede en succes set med Jacob Bendix øjne. Det, der endegyldigt fik ham til at tro på projektet, var et besøg hos en midaldrende herre, som havde prøvet posen i to-tre uger. Bendix spurgte ham, om han opfattede posen som særlig maskulin, men han kunne ikke rigtig svare. Det kunne hans hustru, der sad bagved i sofaen, til gengæld.

»Hun vendte sig om og sagde: Ja, det er svært at sige, om den er mere maskulin, men den er i hvert fald 100 pct. mere sexet. Så vidste jeg, at vi havde fat i noget,« siger Jacob Bendix, der nu bruger historien, når han er ude at præsentere den nye stomipose.