Coloplast har betalt små 4 mia. kr. til amerikanske retssager

Coloplast har indtil nu betalt 3,9 mia. kr. til retssager i USA, og selskabet vurderer, at der er indgået forlig i mere end 95 pct. af antallet af kendte sager i USA.

Foto: PR. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal af 2016/17, der er offentliggjort onsdag.

Det er en række søgsmål fra amerikanske kvinder, der har benyttet flere selskabers transvaginale net til behandling af nedsunket underliv, der efterhånden ser ud til at nærme sig vejs ende. Coloplast har siden 2011 har været part i individuelle søgsmål i USA, hvor der er nedlagt påstand om produktansvar.

Der er siden regnskabsåret 2013/14 udgiftsført 5,25 mia. kr. i forventede omkostninger til retssager i USA, inklusive juridiske omkostninger - men før modregning af forsikringserstatning på 0,5 mia. kr.

»Den samlede omkostning er opgjort på baggrund af en række skøn og vurderinger og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed,« skriver medicoselskabet i regnskabet.

/ritzau/FINANS