Coloplast fik skuffende start på regnskabsåret

Coloplast fik et dårligere første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18, end analytikerne havde regnet med.

Coloplast leverede et skuffende. men ikke katastrofalt forskudt regnskab for første kvartal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Medicoselskabet omsatte for 3.955 mio. kr. i kvartalet, hvor analytikere havde ventet et salg på 4015 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. Salget voksede fra 3.755 mio. kr. i samme periode for et år siden.

I lokal valuta svarer det til en vækst på 8 pct. Analytikerne havde ventet en organisk vækst på 8,2 pct. mod 6 pct. i samme kvartal 2016/17.

Overskuddet af primær drift, EBIT, landede før særlige poster på 1.205 mio. kr., så set i forhold til analytikerforventningen om et driftsoverskud på 1246 mio. kr., var der her tale om en lille negativ overraskelse. I samme kvartal i 2016/17 var driftsresultatet før særlige poster på 1226 mio.

Overskudsgraden før særlige poster, EBIT-marginen, skrumpede til 31 pct. mod analytikernes forventning om 31,2 pct. I samme periode sidste år var posten på 32,6 pct.

Overskuddet efter skat gik tilbage til 940 mio. kr. mod forventninger om et plus på 962 mio. kr. blandt analytikerne. Det skal sammenlignes med et overskud på 946 mio. kr. i samme kvartal året

Coloplast fastholder sin forventning om en omsætningsvækst på 7 pct. i lokal valuta for hele regnskabsåret 2017/18, lyder det i regnskabet for første kvartal torsdag.

Selskabet nedjusterer dog forventningen til den rapporterede salgsvækst opgjort i danske kr. til 5-6 pct. fra 6-7 pct. primært som følge af udviklingen i dollar i forhold til danske kr., fremgår det af regnskabet.

Coloplast venter desuden fortsat en overskudsgrad, EBIT-margin, før særlige poster i faste valutakurser på 31-32 pct., mens forventningen lyder på omkring 31 pct. i danske kr.

Analytikere adspurgt af Ritzau Estimates ventede inden regnskabet en omsætningsvækst på 6,6 pct. for helåret og en overskudsgrad, EBIT-margin, før særlige poster på 31,3 pct.