Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Netværksgiganten Cisco er klar med sin konkurrent til Apples tavlecomputer, iPad, og den går især efter erhvervsmarkedet.
Cius (udtales »see us«, altså »se os«) er navnet på tavle-PCen med en skærm på syv tommer og med Googles Android som styresystem. Den kan både kobles på trådløse net og arbejde via mobilnet og er tænkt brugt i arbejdslivet.
Den kommer til salg i begyndelsen af 2011.
Cius giver mulighed for videokonferencer, ligesom man kan fjernopkoble sig på sin egen, »rigtige« computer, bruge elektronisk post, gå på nettet m.m.
Apples iPad har formået at skabe et marked for armholdte computere, som der har været arbejdet på i årevis. iPad er langtfra den første af slagsen men blev den, der slog igennem. Siden lanceringen i april har en skov af konkurrenter meldt sig på banen med kommende tavle-PCer, heriblandt Dell og Toshiba.