Cimbers revisorproblemer i myndighedernes søgelys

Erhvervsstyrelsen kan meget vel være på vej ind i sagen om revisionsselskabet KPMG, der har valgt at skrotte Cimber Sterling som kunde. Jeg vil næsten tro, de gør det, siger professor.

Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil kun være naturligt, hvis Erhvervsstyrelsen går ind i sagen om KPMG, der har opsagt samarbejdet med flyselskabet Cimber Sterling på grund af problemer med honorarer og manglende tillid. Det vurderer professor ved erhvervsøkonomi ved Aarhus Universitet Claus Holm.

Tirsdag eftermiddag afholder Cimber Sterling ekstraordinær generalforsamling og på dagsordenen er blandt andet valget af et nyt revisionsselskab, efter at KPMG sagde stop. 

Erhvervsstyrelsen vil ikke fortælle, om den har iværksat en undersøgelse af sagen. Som svar på Berlingskes forespørgsel skriver styrelsen, at den ikke vil udtale sig om den konkrete sag, men også at:

"Men generelt gælder det, at revisors fratræden som i dette tilfælde normalt vil have betydning for vores beslutning, om der skal gennemføres en kontrol af selskabets årsrapport."

Den besked mener Claus Holm peger i retning af, at Erhvervsstyrelsen er interesseret i baggrunden for, at et så stort revisionsfirma som KPMG ikke vil arbejde sammen med et børsnoteret selskab mere.

"Jeg vil næsten tro, de gør det,” siger han og tilføjer: ”Det er helt naturligt, at de kigger på det."

Årsagen skal ifølge professoren findes i, at der er stor offentlig interesse, når det drejer sig om et børsnoteret selskab. Og det er alt andet lige et signal fra revisionsselskabet, når det vælger en kunde fra blandt andet på grund af manglende tillid.

"Der er to måder et revisionsselskab kan sige fra på. Den ene er gennem en regnskabspåtegning, der siger, at der ikke har grundlag for at foretage konklusioner. Alternativt må de sige, at der må et nyt revisionsselskab på banen," siger Claus Holm og tilføjer:

"Det er et stærk signal. Bagved ligger der jo også, at revisionsselskabet ikke bare er selskabets repræsentant – det er også offentlighedens repræsentant."

En anden årsag argument for, at myndighederne skal gå ind i sagen er for at klarlægge, hvem det er, der har et problem. Det kan jo i princippet lige så godt være revisionsselskabet, der ikke kan løfte byrden, forklarer professoren.

Der er alt i alt tale om en usædvanlig situation. Claus Holm understreger, at der ikke er mange fortilfælde for, at et revisionsselskab vender en stor kunde ryggen på den måde. Hans umiddelbare indskydelse – uden dog at drage sammenligning sagerne imellem - går tilbage til slutning af 1980erne.

"Det sker en sjælden gang i mellem. Den klassiske historie er Nordisk Fjer. Her oplevede man, at der var nogle revisorer, der valgte at gå, mens der var nogle, der blev og skrev påtaler i regnskabet," siger han og påpeger, at det netop er i forbindelse med problemramte virksomheder, at det kan være interessant at se på revisorens ageren:

"Blandingen af at det går dårlig for en virksomhed, og der samtidig ikke styr på tallene bag, skaber uvished om det er en on going-koncern."

Claus Holm fortæller, at det er mere normalt, at det er mindre og ikke-børsnoterede virksomheder, der må skifte revisor, fordi der er forhold, der ikke er acceptable for revisionsselskabet. Det er derimod højst usædvanligt, når det drejer sig om børsnoterede selskaber.