Cimber Sterling kan være fortid om seks måneder

Cimber Sterling har været nede med 17,5 pct. efter meddelelsen om, at årets underskud bliver større end ventet. Til vinter kan det være slut med det danske flyselskab, som vi kender det (opdateret 12.09).

Cimber Sterling. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods stigende omsætning guider flyselskabet Cimber Sterling nu mod et underskud på 190-200 mio. kr. i år. Tidligere var forventningen et underskud på 125-145 mio. kr.

"De er blevet hårdt ramt. Cimber Sterling har i en periode ikke kunne afdække deres brændstof, så de er blevet hårdt ramt af prisstigningerne, og de har haft problemer med deres fly rent teknisk, så de er blevet nødt til at aflyse en del afgange," siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

Det er netop forhøjede brændstofpriser på 133 mio. kr. i forhold til 2009/10, som flyselskabet selv fremhæver i meddelelsen om nedjusteringen.

Jacob Pedersen vil ikke betegne Cimber Sterling som et sundt selskab.

"Det er det ikke. Efter børsnoteringen har de tabt mange penge, og deres egenkapital er alt for lav," siger Jacob Pedersen.

Selskabet fremhæver netop i meddelelsen, at kapitalgrundlaget søges styrket. Cimber Sterling hentede 300 mio. kr. i marts måned, men siger nu til Ritzau, at det ikke var nok. Styrkelsen af kapitalgrundlaget skal altså ske ud over de 300 mio. kr.



Jacob Pedersen har svært ved at se Cimber Sterling eksistere som selvstændigt selskab om et halv år.

"Om seks måneder eksisterer Cimber Sterling ikke, som vi kender det. Enten bliver de købt af et af de større ruteselskaber, eller også bliver de købt af en finansiel institution," siger han.


 

Hvem der kunne være interesseret er et åbent spørgsmål. For SAS er det afgørende stadig beholde den indgang af passagerer, som Cimber Sterling leverer til selskabet i dag.

"Hele det feed af passagerer, som Cimber Sterling i dag leverer ind til SAS' ruter ud af København, er så vigtigt for SAS, at de er nødt til at tage stilling til, om de vil lade andre komme ind og overtage selskabet og dermed miste feed'et. På den anden side er kompleksiteten ved selv at købe selskabet, en kompleksitet, som SAS ikke har brug for lige nu," siger Jacob Pedersen.