Nyhedsvarsel
Virksomheder

Cimber Sterling begæret konkurs

Den ukrainske rigmand bag Cimber Sterling trækker stikket - flyselskabet begærer sig selv konkurs.

Cimber Sterling - det hårdt prøvede flyselskab begærer nu sig selv konkurs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cimber Sterlings ejere ønsker ikke længere at understøtte selskabet økonomisk. Derfor har bestyrelsen i selskabet besluttet sig for at begære selskabet konkurs.

Det oplyser selskabet i en kortfattet meddelelse torsdag morgen.

Der indleveres konkursbegæring til retten i Sønderborg kl. 06:30 torsdag morgen, oplyses det. Dermed ser det ud til, at den ukrainske rigmand Igor Kolomoyskij, der sidste år købte aktiemajoriteten i selskabet og dermed reddede livet for det hårdt prøvede selskab, giver op. Senest har han ellers givet tilsagn om et nyt kapitalindskud på 300 millioner kroner.

Men nu ser det ud til, at han har trukket følehornene til sig.

"Selskabets har gennem de sidste mange kvartaler været afhængig af store kapitaltilførsler. Og var det ikke for Kolomoyskij, var Cimber Sterling gået konkurs for længe siden. Men det kommer bag på mig, at han trækker sig nu, inden vi ser effekten af spareplanerne og den eventuelle sammenlægning med Skyways," siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, med henvisning til det svenske flyselskab som Kolomoyskij også ejer.

Ved Cimber Sterlings generalforsamling i sidste uge, skiftede selskabet revisor. Det skete, fordi KPMG ikke kunne garantere, at selskabet kunne fortsætte driften, og fordi de ikke kunne få besked fra ejerne om, at der ville blive skudt flere penge i selskabet. "Der er ingen tvivl om, at Cimber Sterling ret hurtigt blev en meget dyrere forretning for Igor Kolomoyskij, end han havde regnet med fra starten. Men det undrer mig stadig, at han trækker stikket halvvejs. Og alle de kommentarer, vi har hørt fra selskabets ledelse har også peget på, at man havde ukrainerens opbakning," siger Jacob Pedersen.

(Opdateres.)

Udviklingen i Cimbers aktiekurs



Kilde:Bloomberg