Cimber-bestyrelsen trækker pinen ud

Cimber Sterlings ekstraordinære generalforsamling er udskudt. Bestyrelsen kan tilsyneladende ikke enes.

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flyselskabet Cimber Sterling kæmper for at holde sig flyvende. Men hvis det skal ske, kræver det 300 millioner kroner i ny kapital. Og netop det er hovedemnet på dagens ekstraordinære generalforsamling. Men bestyrelsen trækker spændingen og har udskudt mødet en time. Ingen i Cimber Sterling kan fortælle, hvad det er, bestyrelsen diskuterer og tilsyneladende ikke kan enes om. Fremmødet blandt aktionærerne er ikke overvældende. Blot 44 ud af selskabets mere end 4.000 aktionærer har meldt deres ankomst. Og dømt ud fra antallet af tomme stole er langt fra alle 44 mødt op. Dem, der er mødt frem, diskuterer nu, hvad der sker i Cimber, mens de spiser de soft-ice og popcorn, som flyselskabet har skaffet for at forsøde ventetiden.

Blandt de fremmødte er den tidligere storaktionær, rigmanden Karsten Ree. Men han ønsker ikke at udtale sig til Business.dks udsendte.