Cillit Bang-ejer leverer plettet regnskab

Britiske Reckitt Benckiser, der står bag brands som Cillit Bang, Strepsils, Airwick og Durex, skuffer gevaldigt i regnskabet for tredje kvartal og nedjusterer helårsforventningerne.

Britiske Reckitt Benckiser, der står bag brands som Cillit Bang, Strepsils, Airwick og Durex, skuffer gevaldigt i regnskabet for tredje kvartal og nedjusterer helårsforventningerne. (Foto: © Stephen Hird / Reuters/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: © Stephen Hird / Reuters

Reckitt Benckiser kom ud af tredje kvartal med et fald i den sammenlignelige omsætning på 1 pct., hvor analytikerne havde ventet en stigning på 0,5 pct.

Den samlede omsætning landede på 3,21 mia. pund, hvor analytikerne havde forventet en omsætning på 3,28 mia. pund.

Selskabet ser sig nødsaget til at sænke helårsforventningerne og venter nu en flad udvikling i det sammenlignelige salg. Tidligere forventede selskabet en vækst på 2 pct.

Selskabet var ramt af det hackerangreb, som også ramte Mærsk tilbage i juli, og giver udfordrende markedsforhold og "kendte udfordringer" skylden for det udfordrende kvartal.