Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er analysebureauet Nielsen, der har forsøgt analysere, hvor godt verden tog imod Googles browser. Analysen omfatter blandt andet overvågning af, hvor meget folk talte om browseren. Dagen efter lanceringen, var godt en procent af alle online-diskussioner omhandlende Googles browser. Det er dobbelt så meget som den ellers ultrahypede iPhone3G gav af diskussion.
Analysen omhandler alene det amerikanske marked, hvor Google på kun en uge fik 1,4 procent af alle brugere - svarende til to millioner. Det er en ganske heftig bedrift, fordi de fleste internetbrugere holder sig til Microsofts Internet Explorer, mens den resterende del har en række browsere at vælge mellem. Herunder Firefox, Apples Safari eller norske Opera - og en række andre.
Dermed er markedet allerede nærmest oversvømmet af konkurrenter til Microsofts dominans - men selv om browseren Firefox har en række oplagte fordele frem for Explorer, er det alligevel et mindretal af verdens befolkning, der er skiftet over.
Google Chrome fik straks efter lanceringen kritik for en række ting. Herunder blandt andet en licensbetingelse, hvor Google betingede sig copyright på de blogs, billeder og andet indhold, folk uploader til tjenester via browseren. Google angiver dog selv, at Chrome er et forsøg på at skabe en platform for fortsat innovation af de mange webbaserede software-løsninger, der efterhånden bliver udviklet.
Blandt andet udvikler Google selv på den rent webbaserede Google Docs & Spreadshees, der er en officepakke, som kører rent fra nettet. Nielsen har blandt andet målt, at 1,93 millioner amerikanere i ugen efter lanceringen, landede på den ‘Thank You’-side, som man automatisk lander på, når man åbner browseren første gang.