Chris er fantastisk for chokoladefabrikken

Toms Chokoladefabrik er i gang med et uhørt velgennemført PR-stunt på landsdækkende TV. Det er godt gået.

Kombinationen af Politikens konditerapeut Chris MacDonald og Toms Chokoladefabrik er fantastisk TV. Vi er i godt selskab med Chris, der blandt medarbejderne har udvalgt fire "ambassadører" på chokoladefabrikken, som seerne kommer helt ind på livet af. Sammen skal de medvirke til at skabe en "slankere" arbejdsplads. Metoden går på rigtig coaching-manér via selverkendelse, over løsningsbeskrivelse til gennemførelse, og seerne er med hele vejen.

En af ambassadørerne er direktøren Jesper Møller, der dermed får uvurderlig taletid i den bedste sendetid til næsten 500.000 potentielle kunder. Det er godt gået af den tidligere Coca Colamand, der i modsætning til mange andre erhvervsfolk ser ud til at føle sig veltilpas i rollen som skærmtrold.

Programmet rammer os, fordi det er et reality show, der giver mening. Ud med Robinson og følelsesporno og ind med Chris MacDonald, der er en sublim rollemodel for de medarbejdere, der gerne vil ud af deres chokolademisbrug.

Hvor er det befriende at høre om en virksomhed, der tager skeen i den anden hånd. Inden Chris kom til chokoladefabrikken, var det nemlig kørt af sporet for en stor del af medarbejderne, der kunne svælge i Guldkarameller og usund kantinemad dagen lang. Det skal der noget til at gøre op med - navnlig, når det skal foregå i fuld offentlighed.

For Toms er PR-værdien af sådan en programrække nærmest uvurderlig. Jeg har i en tidligere klumme skrevet om de problemer, som Toms har med at gøre deres mærker tidssvarende, men med dette program kortslutter de markedet fuldstændig. Vi får jo sympati for en virksomhed, der lever af at sælge usunde produkter, men som alligevel forsøger at gøre noget ved fedmeproblemet, der er en af denne verdens helt store sundhedstrusler.

Uanset hvem der har fået ideen til programmet, kvalificerer det til at være et af årets helt store PR-stunts. Det er god underholdning, det gavner medarbejdernes helbred, og det styrker Toms markedsposition. Og forestillingen om, at det skulle være fantastisk at arbejde på en chokoladefabrik, fordi man kan boltre sig i varerne dagen lang, bliver fuldstændig afmonteret. Selvkontrol er tidens mantra, og det handler om at kunne styre sine lyster i en verden fuld af fristelser.

Jeg ville ønske, at endnu flere virksomheder ville gå i Toms fodspor, for der er ikke nogen tvivl om, at mange virksomheder kunne gøre en forskel, og samtidig nyde godt af at få det kommunikeret, hvis de ellers turde at tænke kreativt. I disse Web 2.0 tider er mulighederne for eksponering næsten uendelige, hvis bare man har et budskab, der kan bære det.

Det betyder ikke, at jeg vil anbefale medarbejderne på Skandinavisk Tobakskompagni at sende deres medarbejdere på rygeafvænning i den bedste sendetid, for det er en delikat balance at bevare troværdigheden, når man gerne vil gøre noget spektakulært.

Det handler om at få den gode ide og så føre den ud i livet. Det gjorde Toms. Hvem bliver den næste?