Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Børsnoterede Capinordics bankforretning kæmper for livet. Det er således netop kommet frem, at banken har fået tre dage af Finanstilsynet til at få styr på sin solvens.
Derfor er banken nu i gang med at undersøge muligheden for en kapitaltilførsel på omkring 200 mio. kr., som kan være med til at dæmme op for det underskud på op til 1,2 mia. kr., som banken venter i år.
Som følge af krisen stopper Capinordic Bank al udlånsaktivitet.
”Ledelsen i Capinordic A/S har igangsat initiativer med henblik at banken kanopfylde solvensbehovet. Desuden har ledelsen besluttet at ophøre altudlånsvirksomhed og at gennemføre en kontrolleret afvikling af alleudlånsengagementer i Capinordic Bank A/S” skriver selskabet i sin netop udsendte meddelelse.Direktør i Capinordic Henrik Vad understreger over for Business.dk, at han selv var en smule overrasket over, at det stod så slemt til i banken.
”Jeg har kun været direktør i Capinordic i 12 dage, og det er klart, at jeg bliver overrasket over, at solvensbehovet i banken er anderledes, end vi regnede med. Banken står over for store udfordringer, og det er min opgave at rydde op, men jeg holder fast i, at selve Capinordic har en fremtid på trods af situationen i banken,” siger Henrik Vad, direktør i Capinordic.