Men i dag siger Sv. Michelsen, der er en af Danmarks ældste producenter af håndlavet luksuschokolade, at priserne bliver holdt i ro til det traditionelt store julesalg er overstået.
I. M. Frellsen, der med 40 butikker i Danmark er den største butikskæde i branchen herhjemme, har i mandags hævet prisen på tre stk. hjemmelavede chokoladestænger fra 50 til 55 kr., en stigning på 10 procent.
"Vi har ingen drastiske stigninger på vej i vores sortiment, men stigningerne bliver måske på fem procent på forskellige produkter. Og der vil også være produkter, hvor vi sætter prisen ned," siger direktør Peter Frellsen.