Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Han lever af den. Han ånder for den. Han vil ikke sælge virksomheden. Han videreudvikler den. Han opfinder nyt. Han sælger den. Chocolatieren.
Peter Beier har i 20 år drevet sin egen chokoladeforretning og er i dag chef for 110 medarbejdere fordelt på chokoladefabrikken, som han selv bor lige op ad, og 19 butikker i Danmark og Sverige med flere på vej både herhjemme og i udlandet. For sheik Mohammed, der er emir i Dubai og premierminister i De Forenede Arabiske Emirater, har fået smag for Beiers søde varer.
»Det er ikke noget, vi har opsøgt. Sheiken vil jo gerne have, at Dubai bliver verdens navle, og så skal der være noget at komme efter som turist. Derfor vil han blandt andet sælge verdens bedste chokolade. Og når han beslutter sig for noget, så sker det. Der er ikke så meget pis der,« forklarer Peter Beier.
Ud over Peter Beier Chokolade er brands fra Frankrig, Schweiz, England og Japan også blevet hevet til rigmandsstaten. Kiloprisen for chokolade er to og en halv gange højere i Dubai, end den er herhjemme.
Bag enhver chocolatier står en kvinde
Forretningen har en solid egenkapital og leverede et årsresultat på 2,3 millioner kroner efter skat sidste år. En udvikling, som Peter Beier forventer vil fortsætte.
»Vi har vækst, og vi har endda kraftig vækst. Så vi er meget tilfredse med, at folk gerne vil have god chokolade,« siger han.
Han har flere gange haft købstilbud på bordet, men har endnu ikke set den rigtige pris, forklarer han. Og han er i og for sig heller ikke interesseret i at sælge. Han laver lige det, han helst vil. Men han er en enerådig Willy Wonka i chokoladeland.
»Min fordel er jo, at jeg kan stå for chokoladen, og jeg har min bedre halvdel Linda, der kan tage sig af butikkerne og det erhvervsmæssige. Det er en kæmpe fordel, at jeg kan koncentrere mig om produktudvikling,« siger han.
Og udvikling det skal der nok komme, lover han:
»Vi lancerer et nyt produkt om lidt. Hvis jeg havde været inden for en anden branche, havde man kaldt det disruption. Vi gør det, at vi erstatter pladechokoladen, fordi den egentligt er en fjollet udgave til folk på farten.«