Chiquita som hård banan - afviser købstilbud og vil købe Fyffes

Amerikanske Chiquita, der er kendt for bananerne med samme navn, vil fortsætte med forsøget på at købe bananproducent-rivalen Fyffes, efter at have afvist et købstilbud fra brasilianske Cutrale Group og Safra Group.

Foto: PAUL J. RICHARDS

Det skriver Bloomberg News.

Opkøbsplanerne kommer efter at Cutrale Group og Safra Group har forsøgt at få Chiquita under fælles paraply. Cutrale-Safra tilbød først 13 dollar per aktie i Chiquita, men buddet blev forhøjet med 1 dollar, hvilket dog ikke fik banankoncernen til at bide på maddingen.

"Utilstrækkelig" lød et fra det North Carolina-baserede Chiquita torsdag i en erklæring.

En kombination af Chiquita og Fyffes vil skabe verdens største producent af bananer og det fælles vil have en værdi per aktie på godt 20 dollar, vurderer Chiquita.

Virksomheden noterer samtidig, at da der ikke er garanti for, at det brasilianske bud vil blive forlænget efter 24 oktober, kan investorerne ikke være sikker på en aftale vil stadig være på bordet, hvis de stemmer imod en fusion med Fyffes.

Cutrale gik sammen med bankgruppen Safra, der er kontrolleret af Brasiliens næstrigeste mand, Joseph Safra, for at udfordre Chiquitas plan om at købe Fyffes.

Cutrale sidder på mere end en tredjedel af markedet inden for appelsinjuice og har også store forretninger inden for æbler, ferskner, citroner og sojabønner.