Chile bliver central brik i Mærsks containerambitioner

En ny containerfabrik i Chile skal være med til at løfte Maersk Container Industry – et af de mere ukendte Mærsk-selskaber – til at blive dobbelt så stort.

Foto: BOBBY YIP. Emma Mærsk. REUTERS/Bobby Yip
Læs mere
Fold sammen

En ny fabrik i Chile kommer til at spille en vigtig rolle for Maersk Container Industry, der er en del af A.P. Møller-Mærsk-konglomeratet. Om få år skal den nye fabrik tæt ved hovedstaden, Santiago, fremstille 40.000 såkaldte kølecontainere og være med til at gøre det underskudsplagede selskab dobbelt så stort.

»Vi vil fordoble vores omsætning frem mod 2020, og vi vil øge vores markedsandele,« siger Brian Nielsen, operativ direktør i Maersk Container Industry.

Selskabet, der omsatte for 3,8 mia. kr. i fjor, begyndte at fremstille containere i 1991 på den danske fabrik i Tinglev i Sønderjylland. I dag foregår produktionen alene i Kina og fremover også fra Chile.

Det sydamerikanske land er valgt for at komme tæt på den store frugtproduktion i Chile. Landet har et årligt behov på 100.000 kølecontainere til at transportere den store eksport. Medregnes Colombia, Ecuador og Peru, er behovet 300.000 containere, ifølge shippinganalysehuset Seabury.

I første omgang er målet, at det danske selskab vil fremstille 25.000 af de avancerede kølecontainere om året på den nye fabrik i Chile, men planen er på længere sigt, at der skal komme op mod 40.000 nye containere ud af fabrikken i 2020.

Problemer med sexchikane

Den nye fabrik er bygget i San Antonio, tæt på Santiago. Det er et område med høj arbejdsløshed, og chilenerne regner med, at den nye fabrik kan være med til at hjælpe de lokale landmænd til nemmere at transportere deres frugter og dermed åbne et større marked. Derfor er det også en glad borgmester, som for nylig kunne indvie den nye fabrik.

»Vi håber, at Maersk Container Industrys nye fabrik vil hjælpe byen og området. Mærsk har ikke taget beslutningen fra en dag til en anden, men har brugt lang tid på det. Vi håber, at det kan være med til at løfte arbejdsniveauet i byen, og at fabrikken vil være med til at udvikle regionen,« siger Cristian Ovalle, der er fungerende borgmester i San Antonio.

Og det er mange mennesker, som skal bruges på den nye fabrik. I første omgang har det danske selskab hyret flere end 1.000 nye medarbejdere – et tal som kan komme op i nærheden af 1.700, hvis det danske selskab på et tidspunkt vælger at gå over til toholdsskift. Et særligt træk ved de ansatte er, at der er mange flere kvinder ansat på fabrikken end på andre tilsvarende industriarbejdspladser i landet. Ca. 20 pct. af medarbejderne er kvinder, der blandt andet særligt arbejder med at svejse containerne. Det er ikke forløbet helt uden problemer.

»Vi adskiller os fra andre virksomheder i Chile, fordi vi har forholdsvis mange kvindelige ansatte. Chile er et meget mandsdomineret samfund, og der har været problemer med sexchikane, og nogle har ikke brudt sig om at have kvindelige chefer,« fortæller Brian Nielsen.

Dystert marked

De nye containere fra fabrikken bliver i første omgang primært leveret til A.P. Møller-Mærsks containerrederi Maersk Line og schweiziske MSC, der er nummer to på containermarkedet efter det danske rederi.

Den nye fabrik begynder dog i et marked, som ser dystert ud. Fragtraterne hos de store containerrederier er presset i bund, og deres behov for at bestille flere containere er begrænset. Senest har Maersk Line måttet afskedige 4.000 medarbejdere for at skære i omkostningerne.

»Der har lige været en fyringsrunde i Maersk Line, og der er en usikkerhed i shippingindustrien som helhed i øjeblikket. Det er klart, at hvis vores største kunde skal spare, så bliver investeringslysten mindre,« siger Brian Nielsen.

I fjor tabte selskabet 169 mio. kr., og først om tre år tegner det til sorte tal hos Mærsk-selskabet.

»Som det ser ud nu, kommer vi til at nå break-even i 2018, men det er klart, at vi på længere sigt skal leve op til de samme krav som resten af gruppens selskaber,« siger Brian Nielsen og henviser til A.P. Møller-Mærsk-gruppens krav om en afkastningsgrad på ti pct.

Berlingske var inviteret til Chile af Danmarks Rederiforening.