Chevron ramt af faldende olie- og gaspriser

Chevron, USA's næststørste olieselskab, er hårdt ramt af de faldende priser på olie og gas.

Selskabets overskud er faldet 71 pct. i andet kvartal sammenlignet med sidste år, rapporterer Bloomberg News.

Nettoindtjeningen er faldet til 1,75 mia. dollar fra 5,98 mia. dollar i andet kvartal 2008.

Målt som indtjening pr. aktie svarer det til 87 cent, hvilket er under de 92 cent pr. aktie, som analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med.

RB-Børsen