CBS-studerende afslører: Danmarkshistorisk handel var skjult fiasko

Det var en af de handler, der for alvor sendte kapitalfonde til debat. Men det store køb af en af Europas største arbejdsgivere i 2005 endte langtfra som planlagt for den svenske kapitalfond EQT.

Det var vanskeligt for kapitalfonden EQT at strømline servicegiganten ISS, for det var i forvejen en effektiv og velsmurt opkøbsmaskine, da EQT købte selskabet af børsen i 2005. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den svenske kapitalfond EQT har rost sig selv for det store opkøb af servicekoncernen ISS i 2005. Men nu viser nye beregninger fra to studerende på CBS, at den svenske kapitalfond EQT har haft langt mindre at smile ad, end de offentlige udtalelser ellers kunne tyde på.

Det enorme opkøb af servicekoncernen ISS tilbage i 2005 har nemlig været en dårligere investering end dem, kapitalfondene i gennemsnit foretog i samme periode. Blot ni pct. gav ISS i årligt afkast og langt under de 20 pct., som EQT oprindeligt havde håbet på, og som kapitalfonde som hovedregel arbejder med.