CBS-professor: EU-forslag er brud på den private ejendomsret

Det vil være i strid med ejendomsretten, hvis de danske selskaber ikke længere må træffe fortrolige beslutninger i bestyrelsen, uden at mindretalsaktionærerne skal indblandes, fastslår professor.

Foto: Thomas Lekfeldt

Forestil dig, at du som aktionær indkaldes til en generalforsamling, hver gang virksomheden skal træffe nye beslutninger. De ellers magtfulde hovedaktionærer holdes helt uden for indflydelse, og i stedet er det landets mindretalsaktionærer, der får udleveret højst fortrolige oplysninger og skal træffe beslutninger på virksomhedens vegne.

Det kan meget vel blive virkelighed, hvis et nyt EU-direktiv gennemføres. Derfor advarer to af landets to største erhvervsgiganter, A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk, mod at gøre op med den danske selskabsmodel.

»Vi ser med bekymring på forslagets konsekvenser for den danske ledelsesmodel og europæiske virksomheders konkurrencekraft. Som det foreligger, er Kommissionens forslag angående vederlagsrapport, vederlagspolitik og transaktioner med relaterede parter eksempler på for meget og for detaljeret regulering fra EU, som gør indgreb i et velfungerende dansk og nordisk ledelsessystem,« siger vicedirektør for offentlige anliggender hos A.P. Møller - Mærsk, Anders Würtzen.

Han bakkes op af administrerende direktør i Novo A/S, Eivind Kolding, som fastslår, at EU-forslaget vil have vidtgående konsekvenser, og at den nuværende danske ledelsmodel derfor bør bevares

»Den gældende fordeling af ansvar mellem bestyrelse og generalforsamling fungerer godt. Generalforsamlingen har ansvaret for den overordnede governance, hvor bestyrelse har ansvaret for de forretningsmæssige beslutninger. Mindretalsaktionærer er godt beskyttet i dag blandt andet med henvisning til regler om bestyrelsesansvar, granskning og transparens.«

Forslaget skal stoppe kortsigtet profitjagt

Det var Michel Barnier, tidligere kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, der i april sidste år foreslog en revision af de nuværende regler for at stoppe selskabernes jagt på kortsigtede profitter. Under finanskrisen har der nemlig været alt for mange eksempler på, at kortsigtethed skader europæiske selskaber og økonomien.

Slaget om mere eller mindre magt til hovedaktionærene står lige nu i Europa-Parlamentet, hvor det første ud af to udvalg ifølge flere centrale kilder skal fremllægge sin endelige mening om sagen i løbet af få uger. Derfor er der i øjeblikket ekstra stor bekymring i de danske børsnoterede selskaber.

Professor ved CBS Steen Thomsen vurderer over for Berlingske Business, at direktivet vil stille de danske hovedaktionærer i en usædvanlig dårlig situation.

»Aktionærdirektivet vil betyde, at hovedaktionærer får frataget deres stemmeret, når der skal tages stilling til nære transaktioner mellem beslægtede parter, hvor hovedaktionæren kan have en partsinteresse. Det er et brud på den private ejendomsret,« siger Steen Thomsen, der samtidig hæfter sig ved, at selskaberne skal lægge ekstremt følsomme oplysninger frem.

Det vil efter hans vurdering afskære mange virksomheder fra at foretage nye forretningsmæssige aftaler, da det både bliver for omstændeligt, og virksomhederne heller ikke er interesserede i at offentliggøre fortrolige oplysninger ved en generalforsamling, hvor konkurrentene kan lytte med.

»Mange virksomheder vil opfatte kravet som værende helt urimeligt. Det fører blot til, at lovgivningen taber legitimitet, når den bliver trukket ned over hovedet på dem. Det er en vigtig faktor at få lovgivningen til at fungere, så virksomhederne retter ind efter lovens ånd og ikke lovens bogstav.«

Unødvendige byrder

Hos Industriens Organisation DI, peger direktør Tine Roed også på, at forslaget blot pålægger danske virksomheder unødvendige byrder. Det vil blandt andet medføre, at normale daglige forretningsmæssige beslutninger på forhånd skal godkendes af selskabets generalforsamling.

»Det vil ikke blot fordyre beslutningsprocessen i den enkelte virksomhed, men også forsinke og måske helt forhindre væsentlige forretningsmæssige beslutninger. Det er ikke det, vores virksomheder har brug for i en tid, hvor de er i global konkurrence og konstant skal kunne agere hurtigt og effektivt i forhold til ændringer på verdensmarkedet.«

Ifølge professor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen, som for nylig har været med til at udarbejde en stor nordisk forskningsrapport om emnet, er den danske og nordiske selskabsmodel allerede velfungerende.

»Vi kan se, at en fond eller familie ikke går ind og bliver ejer af en virksomhed, fordi de skal score hurtige penge. De gør det tværtimod, fordi de har de nødvendige kompetencer og ressourcer,« siger Jesper Lau Hansen og påpeger, at der er stor forskel på, hvordan selskabsmodellerne fungerer i forskelige lande.

Han understreger, at det ikke er af ond vilje, at direktivet kan være på vej. Det er, fordi man har anderledes negative erfaringer med hovedaktionærer i andre lande, end vi har i Danmark.

»I udlandet har de i modsætning til Danmark ikke en tradition for at have hovedaktionærer. Især i England og USA har man en opfattelse af, at hovedaktionærer er farlige, fordi man ser dem som en trussel mod de små aktionærer. Derfor kan de europæiske beslutningstagere hurtigt glemme, at virkeligheden kan være en anden.«