Carlsbergs kammerat i Myanmar

Mens Carlsberg og Heineken kører sig i stilling til ølkrig om Myanmar, har svigerfar og svigersøn – rigmændene »Pepsi« Thein Tun og Aung Moe Kyaw – indgået samarbejde med hvert sit bryggeri. Trods forbindelser til militæret beskrives Thein Tun som »ren«.

Thein Tun har investeringer i sodavand, øl, import/eksport, hoteller, ejendomme og her Tun Foundation Bank. Foto: Rune Wriedt Larsen
Læs mere
Fold sammen

Med søjler, lyse trædøre, hvidmalede mure og klippede buske ved indgangen skiller Tun Foundation Bank sig ud i det centrale Yangon, hvor fattigdom og nedsligning præger sammenklemte lejligheder med skidt på murene og rustne rækværk på altanerne. Længere nordpå i byen giver Carlsberg Myanmars nye hovedkvarter samme indtryk. Nede ad en lille, hullet sidevej står indgangspartiets store glasruder og bar med bagbelyste grønne glasflasker i kontrast.

Manden bag både banken, 49 pct. af Carlsberg Myanmar og en lang række andre forretningsinteresser, er Thein Tun. Med Myanmars åbning mod omverdenen de seneste fire år har den 78-årige oligark sikret sig en nøglerolle i den lukrative ølkrig, der er under opsejling. Ikke bare indgik han selv et joint venture, da Carlsberg meldte sig som første udfordrer til det markedsdominerende og delvist militærtejede Myanmar Breweries Limited. Få måneder senere kunne hans svigersøn, rigmanden Aung Moe Kyaw, også indgå et samarbejde – med ærkerivalen Heineken.

Manden der bragte Pepsi til Myanmar

Thein Tun beskrives som en hårdhudet forretningsmand af den støbning, der skal til for at opbygge en formue fra bunden under et brutalt militærstyre: En hård forhandler og en kontrolleret mand.

Han voksede op under fattige kår og arbejdede ifølge en kilde i sin ungdom for det overbureaukratiske, men fungerende embedsværk, som de britiske koloniherrer efterlod. Det var her, han lærte om økonomi.

Men det var først mange år senere, i 1990erne, at Thein Tun for alvor skabte den formue, der gør ham til en af landets tungeste forretningsfolk. I et land uden sodavand landede han et scoop: Et samarbejde med Pepsi. Det gav ham tilnavnet »Pepsi« Thein Tun, som stadig er navnet, han beskrives med på gaden i Yangon, i de lokale medier og i et lækket telegram fra den amerikanske ambassade.

I 1993 fulgte også et samarbejde med Carlsberg. Men eventyret for bryggeriet og sodavandsgiganten varede kort. Internationale NGOer truede med boykot, hvis selskaberne blev i det undertrykkende militærdiktatur, og i 1996 trak Pepsi og Carlsberg sig ud.

Militærets kammerater

Thein Tun stod tilbage efter Pepsi-samarbejdet uden cola-koncentrat. Men fabrikken havde han endnu. Med mærker som Star Cola, Quench og Crusher blev han snart landets eneste sodavandsproducent, og derfra voksede formuen. Sidst i 1990erne, mens general Than Shwes junta styrede Myanmar med hård hånd, var han en af landets rigeste forretningsmænd. I dag har han investeringer i sodavand, øl, import/eksport, hoteller, ejendomme og Tun Foundation Bank. Sidste år erhvervede han sig en majoritet af aktierne i ejeren af den engelsksprogede avis Myanmar Times.

De fleste analytikere peger på, at ingen bliver rig i Myanmar uden tætte forbindelser til generalerne. Landets oligarker – lokalt blot kendt som cronies, eller kammerater – er gennem personlige forbindelser blevet styrtende rige i et af verdens fattigste lande. Men i den brogede og i befolkningen ofte forhadte flok af cronies lader Thein Tun til at skille sig ud. Overskuddet fra Tun Foundation Bank går til fattiges uddannelse, og kilder beskriver Thein Tun som en rigmand med et godt ry. Eller som en taxichauffør siger det, mens vi snegler os gennem en trafikprop i Yangon.

»Han er ikke en af de store cronies. Han er en smule bedre.«

Selv formulerede Thein Tun vigtigheden af, at de rige tager samfundsansvar, da han blev interviewet af Myanmar Times i 2013, året før han blev ejer af avisen.

»Du bør forsøge at kende de rige, når du er fattig, og at kende de fattige, når du er rig,« sagde han.

Mens den fattigdom, Thein Tun selv kom fra, stadig præger store dele af samfundet, er virkeligheden en anden for hans to sønner og ene datter. De har alle indtaget poster i den 78-åriges forretningsimperium. Og svigersønnen Aung Moe Kyaw tælles selv i rækken af cronies.

Men trods de to rigmænds modsatrettede ølinteresser lader det ifølge en kilde ikke til at give anledning til familiekonflikter. Til de jævnlige familiemiddage bliver forretning aldrig bragt op.