Carlsberg udvider direktionen med Jessica Spence som CCO

Arkivfoto. Gonzalo Fuentes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gonzalo Fuentes

Carlsberg har udvidet direktionen med en salgs- og marketingsdirektør, CCO.

Det skriver Carlsberg i en meddelelse mandag.

Det er Jessica Spence, som tidligere har været vicepræsident for den kommercielle del af koncernen.

»Jeg er sikker på, at hun vil fortsætte med at bidrage med signifikant værdi og indsigt til vores kommercielle dagsorden, mens vi fortsætter vores rejse mod vores SAIL '22 strategi,« siger Carlsbergs direktør, Cees´t Hart.

Den 42-årige Jessica Spence har været en del af koncernen siden 2012, og hun vil tiltræde den nye position fra marts 2018.