Carlsberg trækker sparekniven i Rusland

Carlsbergs topledelse arbejder på store nedskæringer i Rusland. Topchef Jørgen Buhl Rasmussen er for første gang klar til at lukke bryggerier i landet.

Carlsberg gør klar til at lancere store spareplaner i Rusland som følge af krisen i landet, der rammer det danske bryggeri hårdt. Spareplanerne kan involvere fyringer og måske også lukning af bryggerier. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEXANDER DEMIANCHUK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Carlsberg gør klar til at lancere store spareplaner i Rusland som følge af krisen i landet, der rammer det danske bryggeri hårdt. Spareplanerne kan involvere fyringer og også lukning af bryggerier i landet for første gang under Carlsbergs ejerskab.

»Vi kigger på tilpasning af vores forretning derovre. Det kan føre til, at vi vil lukke nogle af vores bryggerier i Rusland, mere kan jeg ikke sige nu,« siger Jørgen Buhl Rasmussen.

Det sker efter at Carlsberg ellers i stor stil har holdt fast i sin nuværende produktionsstruktur i landet i forventning om, at Rusland igen ville blive et vækstmarked på et tidspunkt. Det har indtil nu ført til massiv overkapacitet i Rusland i flere år. Og det har ledelsen accepteret.



Men Carlsberg-ledelsens syn på Rusland som et vækstmarked har lidt skade, efter at Rusland er blevet ramt af økonomiske sanktioner som følge af Ukraine-krisen. Selskabet venter, at krisen i Rusland vil forstyrre forbrugernes lyst til øl.





"Vi fortsætter med at gøre det rigtige for vores forretning på lang sigt, og det inkluderer investeringer i vores mærker, fastholde markedsføringsaktiviteter på et højt niveau og på samme tid balancere værdi mod volumen,« siger Jørgen Buhl Rasmussen i regnskabsmeddelelsen.



»Men vi vil også tage hårde valg og tilpasse omkostningsstrukturen for at sikre at vi fastholder en stærk og meget profitabel østeuropæisk forretning," siger ølbossen.