Carlsberg slog kinesisk konkurrent i bryggerikamp

Carlsberg endte med at løbe af med endnu en stor bid af et kinesisk bryggeri, selv om en lokal konkurrent blev tippet til at være favorit.

Foto: Dorthe Ørsig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det endte med at blive Carlsberg, der løb med en aktiepost på 12,25 pct. i det store kinesiske regionalbryggeri Chongqing Brewery. Måske ikke overraskende, i betragtning af at Carlsberg i forvejen havde en aktiepost i bryggeriet på 17,46 pct., men alligevel var det langtfra givet, at Carlsberg ville løbe af med aktieposten.

Ifølge det Hong Kong-baserede aktiehus Mirae Asset var den mest sandsynlige køber af aktieposten nemlig CR Brewery, der sammen med Carlsberg og verdens største bryggeri, AB InBev, bød på aktieposten da den officielt kom til salg 30. april.

Læs også: Carlsberg køber kinesiske ølaktier for 2,1 mia.

CR Brewery er et joint-venture mellem det store Hong Kong-baserede konglomerat Chine Resources og bryggerigiganten SAB Miller, og ifølge Mirae Asset var der geografisk logik i at CR Brewery ville betale mest for aktieposten i Chongqing Brewery, fordi CR Brewery har dominerende i områderne omkring byerne Sichuan og Chongqing.

Vurderingen var også, at CR Brewery i sidste ende ville overtage Chongqing Brewery, for at udbygge markedspositionen i det centrale og vestlige Kina.´Men ved at smække 2,1 milliarder kr. på bordet var det altså Carlsberg, der løb af med sejren.

Læs også: Carlsberg: Vi kigger mere mod øst i Kina nuPrisen svarer til 40,22 yuan pr. aktie. Til sammenligning var aktiekursen i går 37,03 yuan. Til sammenligning kostede en aktie i Chongqing Brewery 23,52 yuan ved udgangen af 2009.