Carlsberg satser på de unge og smarte

En ny øl med 'internationalt snit' skal fange opmærksomheden hos den nye generation af øldrikkere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Copenhagen. Sådan hedder Carlsbergs nye øl, der på den ene side retter opmærksomheden mod bryggeriets hjemstavn, men samtidig er tænkt som et hipt og innovativt bud på en øl med både internationalt snit og appel til en ny generation af øldrikkere, der er optaget af, at 'design, smag og kvalitet går op i en højere enhed'.

Designet tager afsæt i København som en international mode- og designby, og henvender sig til moderne kvinder og mænd i alderen 23-35.

"Mange unge bryder sig ikke om den bitre eftersmag i øl. Her viser vores analyser, at vi med Copenhagen har skabt en letdrikkelig øl med en balanceret smag - et reelt alternativ til hvidvin og champagne," siger marketingdirektør hos Carlsberg Kirsten Ægidius i en pressemeddelelse.

Globalt produkt

Danske forbrugere er de første til at kunne åbne en Copenhagen, men øllen er tænkt som et produkt, der skal kunne sælges i hele verden og er det første eksempel på et nyt ølbrand, der bliver bredt ud globalt.

"Vi oplever et faldende ølforbrug, så vi prøver at lave ogle ting, der retter sig mere mod kvinder. Man føler returflasken som lidt tung og klumpet, og der er nogle fordomme i forhold til, at øl feder osv. Copenhagen er meget mere stilfuldt og elegant.

Det er første gang, vi har lavet et nyt brand fra bunden, som vi kommer ud med i over tyve lande. Vi arbejder på nogle forskellige og nye platforme, så vi vil prøve at arbejde lidt anderledes og notere trends og tendenser i samfundet fremadrettet," siger kommunikationsdirektør hos Carlsberg Jens Bekke.

I denne uge lancerer Carlsberg foruden Copenhagen to andre nye produkter. 'Beo', der er et alternativ til forbrugere, der ikke ønsker alkohol og en ny og mindre Jacobsen øl.