Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det danske storbryggeri, der er tredjestørst i verden efter fusionen af AB Inbev og Sabmiller, er angiveligt interesseret i at købe sig ind i Brasil Kirin, skriver avisen O Estado de S. Paolo, kendt som Estadão.
Ifølge Estadãos kilder overvejer japanske Kirin, hvad det skal gøre med sit brasilianske datterselskab, som det købte for fem år siden, og et salg af hele eller dele af forretningen er blandt mulighederne.
Heineken nævnes som en sandsynlig køber, da hollænderne allerede er til stede i landet, og også brasilianske Ambev snuser ifølge avisen - sammen med Carlsberg - til Kirin.
Alle parter har dog over for Estadão afvist at kommentere historien.
Carlsberg er stort til stede i Europa og Asien men uden for de to kontinenter kun sporadisk.
I Carlsbergs nylancerede strategi - Sail '22 - indgår ikke officielt tanker om at gå ind på markeder, hvor bryggerigiganten ikke er i forvejen.