Carlsberg ramt af smitsom kinesisk strejkeepidemi

Strejken på Carlsberg-bryggeriet i Chongqing i Kina er blot det seneste eksempel på en regulær strejkeepidemi i Kina.

Strejkende bryggeriarbejdere på Chongqing Brewery, som Carlsberg er medejer af. Fold sammen
Læs mere
Foto: SHI TOU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste uger er såvel udenlandske selskaber som Toyota og Honda som lokale produktionsvirksomheder blev ramt af strejker fra arbejdere, der kræver markante forbedringer af deres arbejdsforhold.

Hverken Toyota eller Honda er ude af problemerne endnu, idet førstnævnte er ved at håndtere sin anden strejke i denne uge, mens Honda-arbejdere fredag venter den ekstra betaling, der fik dem til at droppe strejken mandag. Og der har været en markant udvikling i konflikter mellem arbejderstagerne og arbejdsgiverne.

Antallet af arbejdsstridigheder i Kinas svar på den tyske produktionsområde Ruhr, Guangdong-provinsen, er steget med 42 pct. i første kvartal af 2010 i forhold til samme kvartal året forinden, skriver magasinet Outlook Weekly ifølge The Economist.

Guangdong-provinsen hævede i juni minimumslønnen med mere end 20 pct., og Hondas tilbud til de strejkende lød blandt andet på en lønstigning på 24 pct.

Danske virksomheder med produktion i Kina indbefatter ud over Carlsberg blandt andre A.P. Møller - Mærsk, Novo Nordisk, Novozymes, Danisco, NKT Holding, GN Store Nord og Vestas.

RB-Børsen har talt med GN Store Nord, Novozymes og Vestas. Ingen af de tre danske virksomheder mærker noget til strejker eller uro blandt deres ansatte.

- Vi mærker ikke noget til uro på vores fabrik, siger Mikkel Danvold chef for IR i GN Store Nord til RB-Børsen. Den samme vurdering har chefen for Novozymes China Michael Fredskov.

- Vi mærker ikke noget til uro på vores produktionsfaciliteter i Kina, bekræfter han. Han understreger, at Novozymes har et beredskab hvis noget - herunder også arbejdskonflikter - skulle stoppe produktionen.

Umiddelbart frygter Michael Fredskov ikke uro, da han mener, at Novozymes behandler sin arbejdstagere godt.

- Vi ligger måske konkurrencemæssigt middel på lønnen, men i top på "benefit-pakker", vurderer han. Michael Fredskov fremhæver blandt andet, at Novozymes hjælpe med forsikringer, huskøb og lån samt for nylig har indført en pensionsordning. Fra Vestas lyder meldingen også, at man intet har mærket til uro. Det siger pr-ansvarlig Michael Holm til RB-Børsen.

RB-Børsen