Carlsberg på jagt efter opkøbsemner i Storbritannien

Carlsberg er på jagt efter opkøbsemner for at styrke sin position på det konkurrenceprægede engelske ølmarked.

Det skriver avisen Mail on Sunday.

- Der er plads til konsolidering på det britiske marked, siger koncernchefen Nils Smedegaard Andersen og slår fast, at "vi er i en position til at købe".

Koncernchefen er dog ikke helt klar i mælet om hvad der vi ske.

- Måske køber vi, men der kunne også være tale om et salg. Vi kigger på mulighederne, siger han til avisen.

Der er også muligheder for såkaldt "asset swap", hvor der byttes aktiver. For eksempel kunne Calrsberg sælge mod at få en andel af noget andet.

Carlsbergs margin på det britiske marked er blevet eroderet fra en margin på 15 pct. til tæt på røde tal, skriver avisen.

RB-Børsen