Carlsberg overrasker positivt i Vesteuropa

Carlsberg solgte i årets andet kvartal mere øl i bryggeriets modne, men indtjenings- og omsætningsmæssigt største region - Vesteuropa - end ventet.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Resultatet af primær drift på vore breddegrader var samtidig lidt højere end ventet af analytikerne.

Det viser kvartalsregnskabet fra bryggerigiganten for andet kvartal af 2014.

Omsætningen nåede 10.945 mio. kr. mod 10.371 mio. kr. i andet kvartal 2013. Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet et salg på 10.792 mio. kr.

Resultatet af primær drift i regionen blev på 1871 mio. kr. mod 1709 mio. kr. i samme periode sidste år. Her havde analytikerne ventet 1861 mio. kr.

Salget af øl blev på 14,8 mio. hektoliter mod 13,9 mio. hektoliter i samme kvartal sidste år.

Salget af øl voksede på de fleste markeder, men der var speciel stærk vækst i Frankrig, UK, Polen, Tyskland.

Væksten i regionen var 3-4 pct. i andet kvartal.

Regionen dækker Vesteuropa, Skandinavien, Italien og Portugal men også Balkanlandene og Polen samt de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.