Carlsberg Malaysia venter bedre 2007-resultat

Carlsbergs datterselskab i Malaysia - Carlsberg Brewery Malaysia - forventer et forbedret resultat i 2007, skriver The Edge Daily.

Samtidig ruster selskabet sig til at fejre Carldsbergs 160-års fødselsdag ved at skrue op for markedsføringsbudgettet i Malaysia.

Salgsdirektør Datuk Cheah Teng Lim i Carlsberg Malaysia udtaler til avisen, at selskabet udover et højere resultat venter at lancere en række nye produkter på det malaysiske marked. Blandt andet lancerer bryggeriet en særlig jubilæumsøl i anledning af 160-års dagen.

RB-Børsen