Carlsberg-formand langer ud efter nye skatteregler

»Det er vanskeligt at forstå, at det skulle være borgerlig politik,« siger Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand i Carlsberg, om nye skatteregler på vej for erhvervsdrivende fonde.

Carlsbergs formand Flemming Besenbacher mener ikke, at regeringens skattepolitik er liberal politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Nye skatteregler på vej kan få vidtrækkende konsekvenser for almennytige erhvervsdrivende fonde i Danmark, lyder det fra revisonskæmpen PwC samt Flemming Besenbacher, der er formand for Carlsberg og Carlsbergfondet.

Reglerne som er en del af regeringens finanslovsforslag, der kom i sidste uge, betyder, at der afskaffes flere fradrag for fondene. Det kan i sidste ende gå ud over uddelingerne fra de helt store fonde som eks. Carlsbergfondet, der årligt støtter kultur og uddannelse med et trecifret millionbeløb. Carlsbergfondet er kontrollerende hovedaktionær i verdens fjerdestørste bryggeri, Carlsberg.

Forslaget får samtidig en meget kort høringsperiode på kun en uge, så høringsfristen udløer allerede på fredag.

»Det er helt urimeligt, at de haster dette igennem på denne måde, uden at lytte til fondene og hvilke konsekvenser det har. Regeringen har åbenbar  i sinde at skære meget dybt  i uddannelse, forskning, kunst og kultur, der bliver ramt dobbelt.  Det er vanskeligt at forstå, at det skulle være borgerlig politik,« siger Flemming Besenbacher til Berlingske.

Hvis regeringens forslag, som støttes af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, gennemføres, vil det betyde at det såkaldte konsolideringsfradrag på 25 pct. for fonde fjernes, det samme gælder den såkaldte transparensregel. Lovforslaget skal give et nettoprovenu til staten på 200 mio. kr. Men ifølge Besenbacher kan det for nogle af de store fonde veje langt mere end 200 mio. kr, så han undrer sig over, hvordan Skatteministeriet er nået frem til det tal.

I Carlsbergfondet regner de lige nu på livet løs for at få et overblik over forslagets konkrete konsekvenser for fondet.

»Vi og mange andre fonde kan blive nødt til at revurdere en række af vore langsigtede planer. Det er ikke rimeligt, at regeringen fremsætter et så vidtgående lovforslag med syv dages høringsfrist og en implementering fra 1. januar 2016 uden i forvejen at have været i dialog med fondene,« siger Besenbacher.

I PwC er partner og ekspert i fonde Kim Füchsel enig med Besenbacher i, at forslaget rammer de erhvervsdrivende fonde urilmeligt hårdt. I sidste ende går det ud over fondenes økonomiske støtte til det danske samfund, siger han.

»Der bliver færre penge at dele ud af, og fondenes mulighed for at konsolidere sig bliver forringet. Det er en helt urimelig kort tidsfrist, som nærmest minder om, at man lukker et hul i lovgivningen, hvilket der jo på ingen måde er tale om. Der er jo store danske fonde, som har planlagt bevillingsmøder her i den sidste del af 2015, hvilket jo så påvirkes af lovforslaget,« lyder det fra Kim Füchsel i skriftlig kommentar.

Füchsel frygter, at regerings forslag vil betyde, at det oprettes færre almennytige erhvervsdrivende fonde i fremtiden.

»Der er samlet set tale om en væsentlig skærpelse af beskatningen af fonde, uden at det bidrager til stiftelsen af flere almennyttige erhvervsdrivende fonde. Det rykker desværre ved en balance og ro for danske fondes skatteforhold, som har bidraget meget positivt til stabiliseringen i ejerskabet af nogle af Danmarks mest betydningsfulde virksomheder, samtidig med at det bliver bevillingsmodtagerne, der kommer til at betale for forringelserne,« siger Kim Füchsel.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til kritikken.