Carlsberg bytter sig til fuldt ejerskab af kinesisk bryggeri

Carlsberg udvider ejerskabet af kinesiske Wusu Beer Group, og dens seks bryggerier i en større byttehandel med Xinjang Hops.

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Carlsberg-gruppen overtager det fulde ejerskab af kinesiske Wusu Beer Group, der ejer seks bryggerier i Xinjiang-provinsen.

Carlsberg delte ejerskabet 50-50 med Xinjiang Hops, og overtagelsen sker ved at bytte aktiver.

Det danske bryggeri ejede nemlig også 30 pct. af Xinjiang Hops, men Carlsberg har sagt farvel til ejerandelen i Xinjiang Hops for til gengæld at overtage det fulde ejerandel i Wusu Beer Group samt 200 mio. kr. kontant, skriver Carlsberg i en meddelelse til fondsbørsen.

Wusu Brewery Group er markedsleder i Xinjiang.

Carlsbergs grundlæggende strategi for investeringer er, at enten skal Carlsberg være majoritetsaktionær eller også skal der være sandsynlighed/mulighed for at Carlsberg bliver det.

Dermed er transaktionen helt i tråd med den strategi.

Wusu Brewery Group er i forvejen konsolideret i Carlsbergs regnskab, hvilket skete, da ejerandelen gik over 50 pct. for år tilbage.

Xinjiang Hops er Kinas største producent af byg til ølproduktion og humle, men kontrollerer også et andet bryggeri de nordvestlige provinser.