Carlsberg søsætter nu en undersøgelse af sit belarusiske datterselskab efter mistanker om korruption og andre regelbrud i bryggeriet Alivaria fra selskabets egen interne revisionskomité.
Advarslerne er ellers ifølge Carlsberg tidligere blevet undersøgt af både interne og eksterne eksperter – uden at mistankerne kunne bekræftes. Tværtimod viste undersøgelserne, at der var naturlige forklaringer – såsom coronapandemien – på flere af de mistænkelige forhold, oplyser Carlsberg i en e-mail til Berlingske.
Ikke desto mindre vil bryggeriet nu undersøge advarslerne igen, skriver Christian Wulff Søndergaard, kommunikationsdirektør i Carlsberg Danmark:
»Vi undersøger hellere en gang for meget end en gang for lidt. Derfor vil vi i lyset af de rejste bekymringer om sagen igangsætte endnu en undersøgelse for at dobbelttjekke de forhold, som inspektionsrapporten rejser.«
Erfarne folk
Advarslerne kommer ikke fra hvem som helst:
De fremgår af en 20 sider lang rapport fra Alivarias såkaldte revisionskomité, der består af erfarne ansatte med baggrunde inden for regnskab og revision og med dybt kendskab til forretningen. Belarusisk lov forpligter aktieselskaber til at nedsætte sådanne komiteer for at føre tilsyn med selskabet.
Rapporten, Berlingske har fået adgang til, blev sidste forår afleveret til bestyrelsen og aktionærerne. Men Carlsberg afviser altså grundlæggende revisionskomiteens bekymringer:
»Vi accepterer ikke korruption i Carlsberg, og derfor er det vigtigt at have et stærkt setup for at gå kritisk til egne processer og undersøge sagerne, hvilket ledelsen også gjorde i dette tilfælde,« siger han.
Revisorerne advarer blandt andet om tegn på korruption og andre uregelmæssigheder i alle faser af et omfattende byggeri på Alivarias bryggeri i hovedstaden Minsk. Ifølge Carlsberg var mistankerne dog allerede i 2019 – altså før revisionsrapporten blev lavet – blevet undersøgt af revisionshuset Deloitte efter henvendelse fra en bekymret ansat:
»Den eksterne undersøgelse fandt ingen beviser på bestikkelse eller korruption, men den identificerede mangler i processen omkring indhentning af tilbud i forhold til vores interne standarder, hvilket kunne lede til at de indhentede tilbud kunne være mindre konkurrencedygtige, end hvis de interne processer var fulgt korrekt,« skriver Christian Wulff Søndergaard.
Også de øvrige mistanker om blandt andet en stigende mængde returnerede varer er blevet undersøgt – og har ifølge Carlsberg især én naturlig forklaring, nemlig coronapandemien.
»Pandemien medførte et fald i efterspørgslen, som betød, at forhandlerne returnerede flere varer end tidligere,« skriver Christian Wulff Søndergaard, der også peger på coronaen som årsag til de mange ophobede køleskabe og fadølsanlæg:
»Den højere mængde kommercielt udstyr skyldes blandt andet, at leveringerne var tiltænkt arrangementer, festivaler med videre, der blev aflyst på grund af corona.«
De voksende transportomkostninger tilskriver Carlsberg blandt andet »stigende priser på tværs af flere af vores transportleverandører« samt »udsving i valutakurser, stigende forsikringspræmier, importrelaterede udgifter samt stigende brændstofpriser.«
Troværdig rapport
Eksperter i korruption og revision finder rapporten »meget grundig« og ser en lang række røde flag.
»Det er svært at se, at alle disse underlige forhold kan forklares på naturlig måde. Det bør naturligvis undersøges dybere,« siger professor i revision ved CBS, Kim Klarskov Jeppesen.
Også Lars Johannsen, lektor og ekspert i korruption ved Aarhus Universitet, hilser det velkomment, at Carlsberg nu vil undersøge igen:
»Mistanker om korruption og økonomisk kriminalitet i dette omfang udgør en enorm økonomisk og politisk risiko for Carlsberg. Ikke mindst når afsenderen er selskabets egen revisionskomité,« siger han.
Formand Jesper Olsen fra organisationen Transparency International Danmark ser flere advarselslamper:
»Når man har aktiviteter i et land som Belarus, hvor man ved, at korruption er udbredt, skal man være ekstra omhyggelig med sine undersøgelser og sørge for at få stillet de rigtige spørgsmål,« siger han.
»At Carlsberg nu vælger at undersøge forholdene igen, fortæller mig, at selskabet formentlig ikke har været grundig nok i første omgang,« siger han.
Problemer i Indien
Det er ikke første gang, Carlsberg får kritik for de udenlandske datterselskabers ageren.
Berlingske bragte i 2019 en artikelserie om lyssky betalinger under bordet fra Carlsberg-ansatte i Indien til centrale embedsmænd. Kontantbeløb gik blandt andet til at opnå tilladelser til ølproduktionen. Baseret på Berlingskes dokumenter vurderede en række eksperter, at der var tale om åbenlys bestikkelse.
Også dengang afviste Carlsberg i første omgang beskyldningerne og mente, at de skyldtes utilfredse tidligere medarbejdere, men selskabet hyrede alligevel et revisionshus til at undersøge sagen. Undersøgelsen bekræftede en stor del af mistankerne og resulterede i, at Carlsberg fyrede en række medarbejdere og strammede voldsomt op på de interne kontroller i Indien.
