Canadisk minister skal godkende salg af Blackberry-producent

For hvert muligt bud, der har været på Research in Motion, har den canadiske industriminister vidst besked. Han har magten til at blokere for salg af virksomheder til udenlandske investorer.

Blackberry har tabt markedsandele til Apples iPhone og kæmper nu en hård kamp for at komme tilbage på markedet. Foto: REUTERS/Valentin Flauraud Fold sammen
Læs mere
Foto: VALENTIN FLAURAUD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blackberry-producenten Research in Motion har i en længere periode tabt markedsandele til Google og Apple, og rygterne har svirret om et udenlandsk salg. Nyhedsbureauet Reuters er i besiddelse af interne dokumenter, som viser, at den canadiske industriminister Christian Paradis har fulgt sagen tæt.

Således har han været orienteret om ethvert potentielt bud på den canadiske mastodont og har haft kontakt til topchef siden januar 2012 i Research in Motion, Thorsten Heins. Det fremgår ikke af de interne dokumenter, hvorvidt industriministeren ønskede at sælge. Men den canadiske lov kræver, at et salg til udenlandske investorer skal bringe nettogevinst til landet.

Vil genvinde det tabte

Aktierne i Research in Motion er faldet næsten 90 procent i værdi i det seneste halvandet år, og det har fået den tidligere mobilgigant til at overveje nye samarbejdspartnere eller investorer. I mellemtiden forsøger de at genvinde det tabte.

»Alting bliver lige så godt som før, når vi lancerer BlackBerry 10,« sagde vicepræsident for Blackberry Messenger T.A. McCann i en pressemeddelelse til Reuters.

BlackBerry 10 er Research in Motions nyeste skud på stammen, som skal konkurrere med blandt andet Apples og Samsungs telefoner. Analytikere har vurderet, at det er RIM's sidste chance for at vende tilbage på markedet.

Strategien for RIM er en ny funktion på BlackBerry 10, som skal samle alle kontaktinformationer, statusopdateringer fra sociale medier, e-mails, blogs og lignende på en enkelt Blackberry-oversigtsside.

Torsdag annoncerede Research in Motion, at den nye telefon vil blive udsendt tidligt i 2013. Udsendelsen skulle være sket allerede i år, men der har ifølge Blackberry-producenten været problemer med kvaliteten.