Bytte-bytte købmand

Crowdfunding hedder tidens løsen – hvis banken ikke vil være med. Romantik eller dødssejler? Foreløbig er der globalt set rejst op imod 100 mia. dollars, og foreløbig har der ikke været de store skandaler. Men tillidsopbygning kræver tid, også for crowdfunding.

Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Du har været en tur omkring banken. Og fået et nedslående nej. Du synes selv, at den idé, som du har arbejdet med i et år er både genial og »lige til højrebenet«. Men det koster penge at føre den ud i livet. Og din bankforbindelse helt siden barndommen har, høfligt men bestemt, sagt nej.

Det er her, det forholdsvis nye begreb crowdfunding kan komme ind i billedet. En finansieringsform, hvor du selv skaffer finansiering i dit eget netværk eller i andre netværk, hvor du måtte blive lukket ind. En folkets finansieringsform. Og i en form, hvor bidragene kan bestå af både små og store indskud til »din geniale« idé.

Umiddelbart virker crowdfunding helt uoverskueligt. Ureguleret og usikkert, som det er. Det baserer sig i vid udstrækning på tillid, og som bekendt er netop tilliden ofte alvorligt udfordret, når der er penge med i spillet. Foreløbig synes crowdfunding at have fundet fodfæste, og foreløbig synes denne finansiering fra folket ikke at have været udsat for de helt store skandaler, men rolig, de kommer. Crowdfunding, bredspektret som det er, må nødvendigvis tiltrække både seriøse og mindre seriøse låntagere og udlånere, men givetvis også deciderede plattenslagere.

Crowdfunding har fået vind i sejlene i kølvandet på den finanskrise, som har raset siden 2008, og som også har en række afledte konsekvenser den dag i dag. En af disse konsekvenser er, at det traditionelle bankvæsen i vid udstrækning har smækket lånekassen i for projekter, hvor der ikke kan stilles fuldgod sikkerhed. Og den berømte »geniale idé« har svært ved at stille denne sikkerhed, inden ideen har fået konkret grund under fødderne. Men også i gruppen af små og mellemstore virksomheder klages der over bankernes uvilje med at åbne lånekassen. Bankerne på sin side forsvarer sig med, at de såmænd gerne låner penge ud, men at der mangler perspektivrige projekter, samtidig med at bankernes egen soliditet belastes hårdere jo flere blankolån, der udstikkes. Stramninger, som politikerne i EU har vedtaget.

Crowdfunding har således fundet sin plads i et slags ingenmandsland. Det paradoksale er nemlig, at der i dag er så mange sultne investorpenge som aldrig nogensinde, men de fleste af disse sultne investorpenge går efter de mere sikre investeringer, hvor risikoen er til at beregne. Når der crowdfundes, er risikoen for investor – alt andet lige – typisk større. Denne finansieringsform mand-og-mand-imellem lyder idyllisk og romantisk, men indeholder også en række faldgruber.

Brancheforeningen Dansk Erhverv er en af dem, som fuldblods har kastet sig ind i denne nye finanseringsform og som tror på, at det kan blive en afgørende finansieringskilde for især iværksættere og små og mellemstore virksomheder som et helt konkret alternativ til penge fra banker, kapitalfonde, business-angels med flere. Crowdfunding er – som Dansk Erhverv udtrykker det – risikovillig kapital, hvor enkelt personer aktivt fundraiser en idé, et produkt eller en virksomhed.

Crowdfunding eksisterer i fire overordnede typer: Donations-crowdfunding, hvor der doneres midler til et givent formål uden modydelse. Reward-crowdfunding, hvor donorerne modtager en belønning for deres støtte. Låne-crowdfunding, hvor individer yder mikrolån. Aktie-crowdfunding, hvor investorer opnår en ejerandel i den støttede virksomhed – en slags børsnotering i miniformat.

Dansk Erhverv har i 2014 indgået et tæt partnerskab med Dansk Crowdfunding Forening, og samarbejdet skal understøtte udbredelse og undervisning i crowdfunding samt det politiske arbejde med at muliggøre alle crowdfundingtyper, skabe relevant regulering og sikre investorbeskyttelse.

Partner Anthony J. Bradley fra det amerikanske konsulenthus Gartner er mere forbeholden omkring crowdfunding. Godt nok vurderer han, at der global set er rejst op i mod 100 mia. dollars – omkring 550 mia. danske kroner – i kapital fra crowdfunding, men ifølge ham vil det tage rigtig mange år, før dette nye marked finder overlevelsesdygtige modeller at arbejde med. »Foreløbig er dette marked beskedent og meget fragmenteret,« lyder vurderingen. Set i det lys mener Bradley ikke, at crowdfunding foreløbig bliver en væsentlig konkurrent til de mere klassiske finansieringsformer.

Der vurderes at være omkring 1.000 reelle crowdfunding-hjemmesider alene i USA, og hertil flere hundrede både i Europa og USA. En af de større portaler på dette område er Kickstarter.com, som har rejst en mia. dollars, og hvor der kan rejses penge helt ned til beløb på mellem 100 og 1.000 dollars. Små beløb, der kan være nok til at starte et projekt i Afrika eller Asien.

Anthony Bradley mener, at medierne har hypet denne nye finansieringsmåde helt ekstremt, men at ideen endnu ikke for alvor har spredt sig til hverken forbrugersiden og forretningsverdenen.

I Danmark har den tidligere bankdirektør Henrik Vad (igennem en årrække bl.a. i Skandiabanken) kastet sig over crowdfunding med etableringen af Flex Funding. En online auktion for penge, hvor Flex Funding sådan set bare er formidleren. Långiverne stilles et afkast på 4,85 procent i udsigt. Flex Funding er en af de få på området, som er godkendt af Finanstilsynet.

Vi kommer givetvis til at høre meget mere om crowdfunding. Det store spørgsmål bliver, hvis eller rettere når dette særlige finansieringsmarked rammes af en stor skandale. Det vil i værste fald kunne lukke dette marked natten over. Dog skal man ikke afvise, at markedet kan finde sine modeller i en teknologisk avanceret verden. Men ligesom det traditionelle banksystem kræver tillid på varehylderne, kræver det også, at der bliver en stor grad af tillid til crowdfunding. Og tillidsopbygning tager typisk tid.