Bygherrens indskrænkning af totalentreprenørens metodefrihed

Til trods for at totalentreprenøren almindeligvis har metodefrihed ifm. udførelse af totalentrepriser, har bygherren visse muligheder for at yde indflydelse. Konsekvenserne heraf er dog noget uklare.

Foto: Christian Als. Søren Damgaard er partner i Bruun & Hjejle og klummeskribent.
Læs mere
Fold sammen

Modsat de traditionelle entrepriseretlige organisationsformer er totalentreprise karakteriseret ved, at totalentreprenøren ikke blot har påtaget sig at udføre byggearbejdet, men også den væsentligste del af projekteringen. Dette fremgår blandt andet af Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93), der er et standardiseret aftalesæt, der kan anvendes – og i stort set alle tilfælde bliver anvendt – ved indgåelse af aftaler om totalentreprise.

Udbud på funktionskrav

Totalentrepriser er ofte udbudt på funktionskrav, hvilket vil sige, at bygherren har opstillet kriterier til den færdige entreprise, men samtidig overladt det til totalentreprenøren at definere, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og udføres. Dette giver totalentreprenøren en stor grad af fleksibilitet, som bygherren kan drage nytte af.

Totalentreprenørens adgang til viden på området og mulighed for at drage nytte af tidligere erfaringer fra andre opgaver kan bruges til at optimere metodevalget undervejs i byggeprojektet og kan desuden skabe mere plads til nytænkning. Ulempen er imidlertid, at bygherren allerede på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen risikerer at miste indflydelse på projektet.

Med henblik på at undgå dette er det sædvanligt, at bygherren inddrager egentlige metodemæssige anvisninger i udbudsmaterialet, således at der ikke alene stilles krav til den færdige entreprise, men også til, hvordan entreprisen udføres. Dette er formentlig ikke uforeneligt med totalentrepriseformen, men det kan give udfordringer i relation til ansvarsfordelingen, idet totalentreprenøren ikke uden videre kan holdes ansvarlig for de løsninger, som ikke er foreskrevet af ham selv, men i stedet af bygherren.

Et andet spørgsmål er, i hvilket omfang bygherren undervejs i projektet har ret til at yde indflydelse på metodevalget ved eksempelvis at kræve ændringer i totalentreprenørens fremgangsmåde. Ligesom det er tilfældet, når bygherren inddrager egentlige metodemæssige anvisninger i udbudsmaterialet, må spørgsmålet ses i sammenhæng med ansvarsfordelingen mellem bygherre og totalentreprenør.

Ansvarsfordelingen

Det er som udgangspunkt totalentreprenøren, der har ansvaret for projektet, herunder projekteringen, tilrettelæggelsen og planlægningen af arbejdets udførelse. Dette fremgår blandt andet af ABT 93 og gælder også, selv om bygherren eller dennes rådgiver deltager i en projektgennemgang eller fører tilsyn med totalentreprenørens arbejde.

Totalentrepriseformens karakter og totalentreprenørens projekteringsansvar taler for, at bygherren almindeligvis må være afskåret fra at udøve indflydelse på metodevalget, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet eller parternes aftale i øvrigt. Fremgår en sådan ændringsret af udbudsmaterialet eller parternes aftale, eller udøver bygherren eller bygherrerådgiveren alligevel indflydelse i en sådan grad, at det må antages at medføre en forrykning af totalentreprenørens berettigede forudsætninger for projekteringsforpligtelsen og -ansvaret, må parterne overveje, hvilke konsekvenser dette skal have for projekteringsansvaret, økonomien og tidsplanen.

Såfremt disse forhold ikke allerede er reguleret i aftalen, må det antages, at følgende elementer indgår i vurderingen af, om bygherren eller dennes rådgiver udøver en så indgribende indflydelse på den valgte fremgangsmåde, at ansvars- eller risikofordelingen bør ændres:

Graden af bygherrens involvering, hvorvidt der er tale om et fyldestgørende byggeprogram, samt kontraktreguleringen af bygherrens eventuelle ændringsadgang.

Disse forhold vil i visse tilfælde kunne tænkes at få indflydelse på den traditionelle fordeling af projekteringsansvaret samt have betydning for den samlede pris for entreprisen og tidsplanen.

En bygherre bør derfor, såfremt han vil sikre sig indflydelse på metodevalget og samtidig sikre sig forudsigelighed i relation til projektansvar, økonomi og tidsplan, regulere dette gennem vedtagelsen af individuelle aftalevilkår.