Byggeriet tror ikke på byggevareportal til professionelle

Allerede inden en kommende byggevareportal er i luften, tvivler byggeriets parter på, hvem der vil få glæde af den.



Byggematerialer

er dyre i Danmark. Det er baggrunden for langtrukne skænderier mellem byggeriets parter og Erhvervs- & Boligstyrelsen, og

i december sidste år sendte styrelsen derfor byggevare-priser.dk i luften. En prisportal, hvor private kan orientere sig om

aktuelle priser på en lang række byggevarer.



Efter planen er det meningen 1. april at søsætte en portal

direkte til det professionelle marked. Men den ide levner branchen ikke mange chancer.

Klarhed mangler

Hvem skal bruge

portalen og hvad skal den indeholde?



De spørgsmål mangler Erhvervs og Boligstyrelsen efter branchens mening at gøre

sig klart her knap en måned inden premieren. Samtidig undrer branchen sig over, at Erhvervs- og Boligstyrelsen ikke er i tættere

dialog med målgruppen for portalen.



- Jeg har anbefalet, at man tog en dialog med det, man opfatter som målgruppen

for denne portal. Det kunne ske i form af en fokusgruppe-undersøgelser, så man kunne danne sig et indtryk af, hvad brugerne

forventer, hvad enten det er leverandører, forhandlere eller håndværkere. Det råd har man ikke ønsket

at følge, siger adm. direktør Christian Lerche. Byggematerialeindustrien (BI), der repræsenterer cirka 400 leverandører

af byggematerialer.



Han kan ikke forestille sig, hvem der ville bruge systemet. Handel på det professionelle marked foregår

over et bord mellem leverandør og kunde. Den håndværker, der skal bruge en vare, ved præcis, hvem og hvor

han skal spørge.



- Derfor har ingen endnu været i stand til at fortælle mig, hvilken merværdi den portal

skulle tilføre samhandelsprocessen. Men hvis nogen kan det, så lytter jeg gerne, siger Christian Lerche.

Svært

at håndtere
Fra tømmerhandlernes side af bordet tvivler man også på, at det kan lade sig gøre at skabe

en portal for den professionelle del af handlen med byggevarer.



- Det er noget af en opgave. Det er meget svært at lægge

priser ud til håndværkere. Som vi ser det, er det ikke lykkedes nogen at lave et sådan system, og samtidig er det

ikke den måde, man ønsker at udstille sine varer på. Selv om prisen er meget vigtig, så der det ikke prisen

alene, der afgør handlen. Specielt ikke med byggevarer, hvor kvaliteten kan svinge meget. Det gør sig ikke mindst gældende

for B2B-markedet, siger Trælasthandlerunionen, TUN''s administrerende direktør Palle Thomsen.



- Man har åbenbart

ikke forstået, hvordan branchen handler, hvis man forestiller sig, at man blot tager de samme produkter fra byggevarepriser.dk

og sætter en rabat på. For det profesionelle marked gælder det helt andre produkter og helt andre mængder,

forklarer Palle Thomsen.



Han får støtte til kritikken af den kommende portal fra Dansk Byggeris side, hvor direktør

Michael. H. Nielsen undrer sig over, hvem der egentlig skal bruge en sådan et site.



- Målet er naturligvis at synliggøre,

at der er prisforskel på det professionelle marked. Men det har jeg svært ved at se kan ske via en portal. Det er prisstrukturen

alt for uigennemskuelig til. Det er naivt at tro, at det oprindelige koncept med en portal vil flytte noget, siger Michael. H. Nielsen,

Dansk Byggeri.



Han foreslår i stedet, at man eventuelt laver en portal, hvor entreprenører og håndværkere

kan lægges deres indkøb ud og få et konkret tilbud. Det er en ren tilbudportal, men han tvivler på, om det

i praksis kan lade sig gøre.