Byggeriet i hovedstaden: »Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«

Det spørgsmål vil bygningsingeniør Frank Slemming have svar på fra både bygherrer, entreprenører og myndighederne i København, hvor noget af det nye byggeri ifølge ham er ’moderne slum’.

Frank Slemming. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Her udføres godt håndværk til rimelige priser. Sådan stod der på et skilt, der hvor Frank Slemming i sin tid var i lære som tømrer. Det vidner om en tid, hvor der blev kommunikeret mere enkelt og ligefremt end i dag. Men også om en kvalitetsbevidsthed, som ifølge Frank Slemming er gået fløjten for alt for mange nye byggeprojekters vedkommende.

Han fremførte synspunktet i et læserbrev i Weekendavisen i forrige uge, og i sidste uge bakkede flere andre læsere op om synspunktet. Frank Slemming fremhæver især, at en del nutidige bygherrer og entreprenører synes at have glemt den forståelse for betydningen af luft, lys og afstand til trafik, man førhen gjorde sig umage med at tænke ind i nybyggeri her i Danmark:

»Der bliver bygget så intenst i København i disse år, og byggeprocesserne skal gå så hurtigt, at myndighederne slækker på kravene og entreprenørerne på kvaliteten. Der bliver bygget for tæt, og man tager i for mange tilfælde ikke hensyn til de menneskelige behov for udendørs områder mellem blokkene og naturligt lysindfald gennem vinduerne,« siger Frank Slemming.

Forskellige byggehøjder

»F.eks. ser man mange moderne bygninger, hvor de nederste lejligheder er lukket inde i skyggerne fra de øverste etager. Det kan du se, når du går forbi nogle af nybyggerierne på Islands Brygge og Amager Strand. Det er naturligvis ikke det hele, der er dårligt, men der ligger dyre lejligheder, hvor man ikke har tænkt noget så basalt ind, som at de nederste etager også skal have naturligt lys udefra. Noget, man kunne have løst uden de store meromkostninger ved eksempelvis at bygge i forskellige højder,« siger Frank Slemming.

I centralt beliggende, ældre byggerier i København og andre større danske byer er det så godt som altid sådan, at lejlighederne til beboelse først starter på første etage. I stueetagen er der butikker og erhverv. P.t. er presset på København dog så stort, og efterspørgslen på de efterhånden nærmest uvurderlige kvadratmeter så voldsom, at man har taget nye indgangsvinkler til udnyttelse af ejendomme i brug.

Det betyder blandt andet, at det i dag er almindeligt at bygge lejligheder til beboelse helt ned i stueetagen.

Byggeri i gadeplan

Det mener Frank Slemming ikke nødvendigvis, der er noget galt med i sig selv – problemet opstår først, når man gør det lige op til en vej, hvor tæt trafik suser forbi vinduerne. Og det er der mange eksempler på, understreger han:

»I dag bygger man uden blusel helt ned til gadeplan i nogle af de mest trafikerede kryds i København, sådan så gulvet hos dem, der bor i stueetagen, nærmest er på højde med asfalten. Et eksempel på det kan man se på hjørnet af Amager Fælledvej og Amager Boulevard. Her mener jeg, at myndighederne burde stille krav om, at det gør man ikke, og entreprenørerne burde holde deres standarder for høje til den slags løsninger.«

Til den konstatering, at der trods alt er mange, der gerne vil købe de lejligheder, Frank Slemming bedømmer som værende under niveau, siger han:

»Vi bør bestræbe os på at hæve kvaliteten af det, der omgiver os. De her ejendomme skal stå i flere hundrede år og er en del af en arv, vi giver videre til vores børn og børnebørn. Som køber af en lejlighed, der ligger i et attraktivt postnummer, men på andre måder ikke er lige det, man drømmer om, tænker man nok i mange tilfælde, at ’om et år kan jeg sælge den og tjene en million’. Men det skal ikke kun være udsigten til kortsigtede, økonomiske gevinster, der driver os. Det gælder også entreprenørerne, som burde tænke i, hvordan de kunne hæve kvaliteten af det helt almindelige byggeri, frem for at spekulere i, hvordan de kan gøre det fem pct. ringere for at spare.«