Byggematador vil redde hipster-tøjmærke

Michael Mortensen er blevet stenrig på at sælge to byggefirmaer. Nu han investerer han heftigt i hipsterbrandet Won Hundred og henter nye, erfarne folk ind i topledelsen.

Michael Mortensen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Fra entreprenørskab til klædeskab. Michael Mortensen har tjent en formue på at skabe og sælge først det firma, der i dag er kendt som Huscompagniet, og siden Casa.

Han har i lang tid ejet en mindre aktiepost i brandet Won Hundred sammen med de to stiftere af Samsøe & Samsøe. De to køber byggematadoren nu ud og skyder 20 millioner kroner i foretagendet.

Det skriver Børsen mandag.

»Hvis man ikke har fuldt fokus, så er der nogen, der er dygtigere end én selv. Man skal ville det, og det har vi valgt, at vi vil nu,« fortæller Michael Mortensen til Børsen.

Samtidigt med, at han skyder penge i firmaet, opgraderer han topledelsen med Peter Knudsen og Frans Truelsen fra hhv. Masai og Ganni.

Og byggematadorens penge falder på et tørt sted. Won Holding, der er selskabet bagved Won Hundred-brandet, har de seneste par år tabt 5 millioner kroner.