Byggebrødre i milliard comeback med luksusboliger

Ib Henrik og Torben Rønje, der grundlagde Sjælsø Gruppen, lancerer om kort tid et milliardprojekt på Forsvarskommandoens tidligere område i Vedbæk. Første etape omfatter 150 boliger med priser på op imod ti millioner kroner.

Ib Henrik Rønje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brødreparret Ib Henrik og Torben Rønje gør et bemærkelsesværdigt comeback med et milliardstort projekt i Vedbæk nord for København på et militært område, der tidligere husede Forsvarskommandoen.

Salget til første etape – med omkring 150 boliger og en salgssum på op imod en milliard kroner – går i gang kort efter sommerferien. Senere kan følge en lidt mindre anden etape, muligvis med en del kontorer.

Se også: Her får Vedbæk 150 luksusboliger til en milliard

Brødrenes karriere i ejendomsbranchen går helt tilbage til 1977, da de – kun 21 og 23 år gamle – stiftede mæglerfirmaet Brdr. Rønje.

Få år senere grundlagde de Sjælsø Gruppen, opkaldt efter den store sø mellem Allerød, Birkerød og Hørsholm. Selskabet udviklede projekt efter projekt, det voksede og voksede, blev børsnoteret og var adskillige milliarder værd i midten af forrige årti.

Siden satte først byggekrisen og siden finanskrisen ind, Torben Rønje blev ramt af alvorlig sygdom, og fra slutningen af 2009 var ingen af de to stiftere længere med i det nu modvindsramte udviklingsselskab.

Til gengæld skruede brødrene op for blusset i deres eget selskab, Kongeegen A/S, som hidtil havde rummet investeringsejendomme og mindre projekter med renovering.

Og i foråret skrev brødrene under på en aftale, som lægger op til byggeri for godt halvanden milliard kroner i landets rigeste kommune.

Til november overtager de første etape af det store Henriksholm-område, hvor Forsvarskommandoen holdt til, indtil et forsvarsforlig sendte den øverste militære ledelse og diverse stabe til Holmen og Kastellet i København.