»Der har gennem året været talt om, at nu er opsvinget her. Men som en af de mest konjunkturfølsomme brancher må vi sige, at vi ser ingen tegn på en vending.«
Sådan falder ordene fra Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Byggeri, som netop har fremlagt en ny prognose for aktiviteten i bygge- og anlægssektoren i år og næste år.
Efter lidt højere beskæftigelse end ventet i år på grund af mange reparationer efter 2013-stormene Allan og Bodil tager antallet af job et kraftigt dyk næste år: Med et fald på 5.000 håndværkere og andre byggefolk ryger beskæftigelsen ned på det laveste siden 1993, da kartoffelkuren slog hårdt igennem.
Næste år vil beskæftigelsen ryge ned omkring 143.000 job – det historiske gennemsnit ligger omtrent på 160.000, og antallet af byggejob toppede i 2007 med næsten 190.000.
Nybyggeri i bund
Faldet næste år skyldes ifølge Dansk Byggeri, at ordrerne fra de to storme klinger af, at håndværkerfradraget forsvinder til nytår, og at den politisk styrede almene boligsektor fra næste år skruer ned for investeringerne.
Og så skyldes den lave aktivitet, at det samlede nybyggeri fortsat er i dvale. På nær kartoffelkursåret 1993 skal vi tilbage til 1958 for at finde færre igangsatte byggerier, påpeger Dansk Byggeri.
Byggeriet af fabrikshaller, kontorer og bygninger ligger langt under normalen, og samme billede tegner sig for boliger – selv om niveauet er steget en anelse siden sidste år.Nordea tilslutter sig stort set beskrivelsen, men peger på, at den »ekstremt lave« rente måske kan vise sig positiv for byggebranchen.
»Vi fornemmer, at mange private overvejer at bruge den lave rente til at sætte større renovering og projekter i gang, så måske kan der ligge en positiv overraskelse her,« siger cheføkonom Helge J. Pedersen.
Danske Bank vurderer derimod, at Dansk Byggeri måske ser en kende for negativt på den nærmeste fremtid.
»Vi kan ikke afvise, at der sker et fald i byggebeskæftigelsen, men den generelle økonomi er i svag bedring, og vi har set en lille stigning i beskæftigelsen. Det vil formentlig smitte af på byggesektoren. For eksempel kan svagt stigende boligpriser, efterhånden i hele landet, udløse flere istandsættelser,« påpeger cheføkonom Steen Bocian.
Ro om boliglån
Dansk Byggeri understreger, at beskæftigelsen fortsat ligger væsentligt under det historiske gennemsnit og opfordrer derfor Folketinget til at bevare håndværkerfradraget eller boligjobordningen. Desuden bør politikerne lade de almene boligselskaber fortsætte med renoveringer for deres penge – og undlade at følge Nationalbankens anbefalinger om strammere lånevilkår med eksempelvis mindre afdragsfrihed.
»Politikerne skal ikke røre ved låneforholdene; boligmarkedet har brug for ro om finansieringssituationen,« siger Lars Storr-Hansen.
Det offentlige fylder meget
Blandt lyspunkterne for bygge- og anlægsbranchen er mange store trafikprojekter som metro, Femern-forbindelse, København-Ringsted-jernbaner og snart også letbaner i landets fire største byer. Dertil kommer et ret højt niveau for offentlige investeringer i blandt andet hospitaler og universiteter.
Samlet betyder det, at kommuner, regioner og staten står for en usædvanligt høj andel af opgaverne til bygge- og anlægssektoren, og det huer egentlig ikke Dansk Byggeris topchef:
»Det er et sygdomstegn, at det offentlige fylder så meget. Men politikerne må holde niveauet et par år endnu, for hvis de bringer andelen ned nu, slår det bunden ud af markedet.«