Butikscentre klar til vækstboom for milliarder

Efter fem års stilstand gør landets indkøbscentre klar til at øge markedsandelen markant, men næppe alle investeringsplaner bliver til virkelighed.

Foto: Thomas Lekfeldt. Copenhagen Designer Outlets, outlet center i City2 i Taastrup.
Læs mere
Fold sammen

Fra årtusindskiftet og frem til 2008 øgede landets godt 100 butikscentre deres andel af danskernes samlede forbrug fra 18 til 24 procent, men derefter blev andelen liggende – og det samlede forbrug var i bedste fald stagnerende. Men nu er der atter udbredt tiltro til, at centrene kan nå de 30 procent, som før krisen var en gængs opfattelse for potentialet.

»Vi har en forventning om, at centrene kan nå op på 30 procent, og jeg tror, at det vil ske over fem-otte år, afhængigt af omfanget af investeringer,« siger Per Nyborg, indehaver og administrerende direktør i Institut for Center-Planlægning (ICP).

Firmaet har netop udsendt sin årlige rapport om butikscentre på mindst 5.000 kvadratmeter. Den opgør markedet til 113 centre med et samlet 2013-salg på 60,3 milliarder kroner (inklusive moms). Med andre ord vil den spåede vækst i markedsandel svare til ekstra 15 milliarder kroner i omsætning – hvortil kan komme yderligere vækst fra en mulig stigning i privatforbruget, der nærmest har ligget i dybfryser siden udbruddet af finanskrisen i efteråret 2008.

Krisemartrede danskere har i massevis skruet ned for forbruget og desuden købt flere af de daglige varer hos en af de seks discountkæder, som samlet set stormer frem.

»Det har været sjovere. Vi har godt tag i kunderne, men adfærden er ændret, så kunderne lægger mindre i kurven på indkøbsturene,« siger kommerciel direktør Claus Tüchsen fra Steen & Strøm, der ejer over 40 centre i Norden, deriblandt Field’s i Ørestad.

Også Tüchsen tror på fremgang til 30 procent, blandt andet ud fra Steen & Strøms erfaringer i Norge og Sverige. Aktuelt er Field’s i gang med en cirka 130 millioner kroner stor udvidelse med et biografcenter, der især skal trække ekstra kunder til spisestederne. Samtidig skal Bruuns Galleri i Aarhus udvides for cirka 200 millioner, men her trækker behandlingen ud hos myndighederne.

De 30 procent finder også opbakning hos detailhandelsspecialisten Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia, men han er usikker på, hvornår de nås, fordi planlagte projekter kan trække ud.

»Krisen har forsinket udviklingen, og nogle af de større kæder har en vis tilbageholdenhed med at binde an med store lejemål,« siger Bahr.

Som eksempel nævner han det milliardstore Viva-bycenter i Odense, hvor Steen & Strøm har måttet udskyde den forventede åbning til 2017. Et andet eksempel er Galleri A i Vanløse, hvor ikke bare et projekt, men et fremskredent byggeri blev lagt i dvale for halvandet år siden.

Få kilometer derfra er planer om at udvide det hensygnende Domus Vista-center på Frederiksberg for nylig blevet neddroslet. Den nye ejer, købmandspengetanken KFI, vurderede efter en nærmere granskning, at et traditionelt center ikke var bæredygtigt, og overvejer nu, om et mindre center baseret på især møbler og boligindretning kan komme på tale.

Netop usikkerheden ved mange af de op imod 30 kendte projekter gør, at det kan være svært at anslå den samlede fremgang for centrene og tempoet for væksten. Planerne omfatter både helt nye centre og en række udvidelser, men en del er blevet udskudt eller hænger i meget tynde tråde.

Adskillige projekter har dog vist sig ganske nagelfaste. I 2013 åbnede således det lille Taastrup Torv-center samt bycentret Borgen i Sønderborg, ligesom Rødovre Centrum i efteråret kunne indvie en cirka 300 millioner kroner stor udbygning med biografcenter, fitness og butikker.

Både Frederiksberg Centret og Field’s er i gang med udvidelser, og næste år åbner milliardprojektet DISA Shopping i Herlev med blandt andet et Føtex-supermarked og en stribe butikker med udvalgsvarer, ligesom milliardæren Mikael Goldschmidt åbner Hillerød Storcenter med udvalgsbutikker og et torveområde.

Den største centerejer, Danica Pension med blandt andet part i Frederiksberg Centret, signalerer, at de nuværende 12 milliarder på bøgerne nok vil vokse.

»Vi synes, det går udmærket, og vi forfølger alle udviklingsmuligheder. Det er nemmere at bygge på eksisterende centre end at købe nyt, fordi man kender sin risiko rigtig godt, men vi kigger på alt, vi bliver spurgt om,« siger ejendomsdirektør Peter Mering.

Mens discountsektoren fortsætter fremmarchen, og butikscentrene kan genoptage deres fremgang fra før finanskrisen, så er taberne blandt andre kioskerne, også dem på tankstationerne. For eksempel har Shell bebudet et farvel til Danmark med dén udvikling som en af årsagerne.

Desuden kan klassiske handelsstrøg komme under hårdt pres, så forne tiders kilometerlange rækker af butikker bliver afbrudt af store »hvide pletter« uden handel og andre tilbud til forbrugerne. I hovedstaden har det ramt Amagerbrogade, Nørrebrogade og truer Vesterbrogade og andre forretningsgader.

En del byer kan få ganske svært ved at holde på butikkerne, vurderer ICP, selv med indbyggertal på 10.000. Kun 25-30 byer skulle være »ret sikre« på at kunne fastholde et mangefacetteret handelsliv.

Sideløbende sker der, med Per Nyborg og ICPs ord, et »udskilningsløb mellem butikkerne«. Selv i det fremgangsrige discountsegment må Aldi lukke butikker, mens andre kæder flytter deres forretninger til bedre og større lokaler.

»Både Kvickly og Føtex har lukket butikker, som gik dårligt. Krisen har givet en anden holdning. Selv om der resterer huslejekontrakter for tre-fire år, kan det være billigere at trække stikket ud,« siger Per Nyborg.

En række butikstyper er udfordret eller ligefrem truet af nethandel, og butikscentrene har også deres at slås med. Ofte går de efter de samme kæder frem for at skabe et særegent miljø og en særlig profil, der appellerer til forbrugerne.

Selv om både discount og butikscentre vinder frem, tror de færreste på, at de to segmenter for alvor kan blande blod.

»I Spinderiet (i Valby, red.), som jeg selv var med til at udvikle, er der discount, og det er der også i andre centre. Men i Steen & Strøm går vi efter at skabe liv, mens discountbutikkerne lægger vægt på, at kunderne skal kunne komme hurtigt til og fra,« siger udviklingsdirektør Karen Nielsen.

Per Nyborg fra ICP tror dog, at mere discount kan være en god idé nogle steder, og peger på, at tyske centre ofte har discount-butikker.

Ekspertkollega Henning Bahr er mere skeptisk:

»Det er i meget høj grad adskilte verdener, og discountbutikkerne er vant til helt andre huslejeniveauer end centrenes.«