Butiksansatte sviner kunder til på Facebook

Storbritanniens største supermarked, Tesco, har bragt sig selv i en pinlig situation. Flere af supermarkedets medarbejdere har svinet kunderne til på nettet.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Over 60 Tesco-ansatte har offentligt svinet butikkens kunder til på Facebook. Og det er åbenbart ikke gået helt stille af sig. Flere kunder er blevet kaldt for idioter, ubehøvlede og andet, som Daily Mail ikke engang ønsker at citere.

En Tesco-ansat har tilsyneladende skrevet, at han ønskede, en bestemt kunde ville købe ind online i stedet for at handle i butikken.

De sure opstød er dukket op på Facebook-gruppen "Tesco Employees Could Rule the World", der har næsten 2000 medlemmer.

En talsmand for Tesco siger til Daily Mail, at supermarkedskæden vil kigge nærmere på sagen og derefter tage stilling til, om nogen er gået over grænsen.

Den 1. april rykker administrerende direktør i Coop, Per Bank, til Tescos internationale division.