Butikker skal skrotte næsten nye dankort-terminaler

Få år gamle terminaler kan ikke leve op til nye sikkerhedskrav fra Visa.

Foto: Bax Lindhardt

Danske butikker og kæder har fået besked om, at de skal kigge efter, hvilken betalingsterminal de har stående. En række modeller lever nemlig ikke op til nye sikkerhedskrav fra det internationale kortselskab Visa. Nu skal butikkerne så vælge, om de vil udskifte få år gamle terminaler eller stoppe med at modtage Visa-kort, skriver Dansk Handelsblad.

Den store indløser af betalingskort på det danske marked, Teller, fortæller, at Visa har krævet, at terminalerne skiftes inden udgangen af 2012.

Pressechef Søren Winge fra Teller og Nets Denmark & International siger, at man forsøge at få Visa til at give butiksejerne en længere frist.

Danske butikker bliver forholdsvis hårdt ramt af de nye internationale Visa-regler, fordi det danske sikkerhedsniveau er så højt, og chipaflæsning er så langt fremme i Danmark, at mange butikker allerede har investeret i de chip-terminaler, som nu skal udskiftes.

Alene i Coop Danmarks butikker vil 5.000 terminaler til en pris på 20 mio. kr. skulle udskiftes.

Prøv Dansk Handelsblad gratis i 4 uger - og få inspiration til bedre købmandskab